Det er en nærliggende tanke, at man kan styrke kvaliteten af landets gymnasiuddannelser ved alene at fastsætte adgangskrav om et vist karakterniveau fra folkeskolen.
Det vil ganske givet være et skridt i den rigtige retning, da gymnasierne så ikke vil skulle bruge så mange ressourcer på at løfte svage elever. Et højere adgangskrav til såvel erhvervsuddannelser som gymnasier vil samtidigt kunne øge incitamentet til at gøre det bedre i folkeskolen. Og det er også tiltrængt.
Men et ensidigt fokus på karakterer risikerer at frasortere elever med potentiale inden for områder, vi ikke måler på, fx innovation og entreprenørskab, selv om karaktererne endnu ikke er fulgt med. Derfor er der god grund til at overveje en bredere vifte af optageformer som for eksempel optagelsessamtaler, som der også er lagt op til i EUD-reformen. På den måde kan man få fat i de elever, der har andre gode forudsætninger end lige tilstrækkeligt høje karakterer.
Skærp også kravene til gymnasierne
Det er en naturlig konsekvens af regeringens 95%-målsætning, at en større andel af eleverne på ungdomsuddannelserne vil være svagere end tidligere.
Det stiller naturligt nok yderligere krav til uddannelsesinstitutionerne. De skal rumme flere elever med et lavere udgangspunkt.
Derfor er det fortsat vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne tager udfordringen op og både udfordrer de stærke og løfter de svage. Talentprogrammer er én vej til at løfte niveauet blandt de bedste elever og give dem et tilstrækkeligt udfordrende miljø. Det vil samtidig kunne frigøre ressoucer til en mere fokuseret indsats for de svagere elever i den almene gymnasieundervisning.
Gymnasiereformen har skævvredet søgningen
Gymnasiereformen, der trådte i kraft i skoleåret 2005/06, udskiftede de gamle matematiske og sproglige linjer med en bred vifte af studieretninger. På STX førte gymnasiereformen til en svækkelse af de fag, der traditionelt opfattes som "hårde", herunder i særlig grad de naturvidenskabelige fag.
I deres iver efter at tiltrække elever har særligt STX udviklet studieretninger, som fremstår som mere "bløde" og mere tilgængelige for en bredere masse. Disse studieretninger har vist sig at være så populære, at de har tiltrukket en stigende andel af ungdomsårgangene.
Samtidigt har de bløde fagkombinationer på STX også vist sig at medføre højere karaktergennemsnit. Det har øget søgningen mod disse studieretninger yderligere. Og det har bidraget til en voldsom vækst i de gymnasiale suppleringskurser, der ikke påvirker gennemsnittet fra STX, men som kan være nødvendige for at give adgang til nogle videregående uddannelser, når et bestemt adgangsgivende enkeltfag beståes, fx. matematik på B-niveau.
STX's kreativitet i sammensætningerne af studieretninger bør derfor indskrænkes, og der må stilles krav om obligatoriske fag og niveauer, som umiddelbart giver adgang til de videregående uddannelser. Det vil alt andet lige også give en mere lige konkurrence i forhold til de øvrige ungdomsuddannelser - det være sig HHX, HTX, EUD/EUX m.v. - som i langt højere grad sigter mod de kompetencer, som arbejdsmarkedet har brug for.
Adgangskrav på gymnasier løser ikke EUD’s problemer
Den faldende søgning mod EUD og det store frafald på erhvervsuddannelserne er blandt de vigtigste uddannelsespolitiske udfordringer netop nu.
Men man løser ikke EUD's problemer ved alene at stille krav om bestemte karakterer fra folkeskolen for at få adgang til gymnasierne. EUD’s problemer skal først og fremmest løses på erhvervsskolerne, og det handler om at skabe bedre og mere interessante faglige miljøer der.
Hvis ikke EUD er et attraktivt alternativ, vil de ikke blive valgt - uanset hvor høje karakteradgangskravene måtte være til gymnasierne.
Og hvis der ikke sker et løft i kvaliteten af erhvervsuddannelserne, risikerer højere karakteradgangskrav på gymnasierne blot at øge risikoen for, at for mange unge slet ikke får en ungdomsuddannelse.