Står det til regeringens censorudvalg, skal der fremover kun være krav om ekstern censur ved de afsluttende eksamener på de videregående uddannelser, herunder på landets otte universiteter.
I dag gælder en minimumsregel om, at mindst en tredjedel af uddannelsernes ECTS-point skal kunne dokumenteres ved eksterne prøver. Og det krav skal altså ophæves, anbefaler Censorudvalget i sin nye rapport ”Et fremtidssikret censorsystem”.
Men anbefalingen møder kritik fra en bred vifte af arbejdsmarkedets parter. Både FTF, AC, DI og FA vender sig mod forslaget.
”Det er en rigtig skidt anbefaling. Uddannelsesinstitutionernes økonomiske tilskud er afhængigt af, hvorvidt de studerende består deres løbende eksamener eller ej. Derfor er det selvsagt nødvendigt med løbende uafhængige censorvurderinger,” siger Nadeem Farooq, underdirektør i FA.
”Ligger vurderingen af, hvorvidt den studerende skal bestå eller ej, og dermed hvorvidt institutionen skal have tilskud eller ej, alene hos den enkelte uddannelsesinstitution, så er der risiko for, at økonomiske incitamenter får forrang frem for faglige. Derfor er det på ingen måder en anbefaling, vi kan støtte,” fortsætter han.
AC: Det er en spareøvelse
Også i fagbevægelsen er der kritik af anbefalingen. FTF skriver eksempelvis i sit høringssvar til rapporten, at:
”FTF kan ikke støtte udvalgets anbefaling af at ophæve kravet om, at mindst 1/3 af en uddannelses ECTS- point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Alene at anvende ekstern censur ved afsluttende store opgaver er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at censorsystemet kan spille en central rolle i kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelserne.”
Og hos AC kalder chefkonsulent Birgit Bangskjær anbefalingen for en spareøvelse.
”Det er en spareøvelse og en rigtig dårlig ide. Universiteterne er i forvejen ramt af nogle meget hårde besparelseskrav. Derfor frygter vi, at hvis man fjerner minimumskravet om ekstern censur, så bliver den eksterne censur barberet helt i bund, fordi institutionerne fattes penge,” siger Birgit Bangskjær og fortsætter:
”Men det er dårligt sted at spare, fordi den eksterne censur ikke kun er vigtig for de studerendes retssikkerhed, men også vigtig for kvaliteten af uddannelserne. Konsekvensen vil højest sandsynlig være, at de studerende vil tænke karakterstrategisk i undervisningsforløbet og derfor undgå at indgå i en kritisk faglig dialog med deres underviser, som jo også bliver ens eksaminator.”
Meget uheldig udvikling
Også i DI er man kritisk over for anbefalingen.
”Det er risikabelt at ophæve minimumsreglen, fordi det åbner op for besparelser på den eksterne censur. Når institutionerne er underlagt besparelser, og der ikke længere er centralt fastsatte krav, så er det et nemt sted at spare. Det vil være en meget uheldig udvikling,” siger Mette Nielsen, konsulent i DI.
Censorudvalget blev nedsat tilbage i maj 2015 af daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R). Udvalget, der er en udløber af det tidligere udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, skal afdække, hvordan det danske censorsystem kan bidrage til at skabe netop kvalitet og relevans på de videregående uddannelser.