Antallet af ph.d.-studerende i Danmark er på ti år fordoblet, så der nu optages 2.400 ph.d.-studerende hvert år på de danske universiteter. Det er alt for mange i forhold til forskningsbehovet, og en stor del af dem skal efter uddannelsen i job andre steder end på universiteterne.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har erkendt problemet og inviterer til en konference om fremtidens ph.d.-uddannelser den 30. april. Ministeriet ønsker en drøftelse med universiteterne og det omgivende samfund bl.a. om, hvordan ph.d.-uddannelsen kan nytænkes og tilrettelægges for i højere grad at opfylde behovene uden for universiteterne.
Ministeriets præmis for konferencen er imidlertid forkert. Det er jo ikke nogen naturlov, at antallet af ph.d.-studerende skal ligge så højt, som det gør i dag. Regeringen besluttede selv i efteråret 2012 at videreføre det årlige optag på 2.400 ph.d.-studerende. På samme måde kan regeringen nu beslutte at reducere optaget af ph.d.-studerende, så det matcher de faktiske forskningsbehov.
En ph.d.-uddannelse koster i gennemsnit 1,5 mio. kr. Det betyder, at regeringen hvert år afsætter 3,6 mia. offentlige uddannelseskroner til nye treårige ph.d.-uddannelsesforløb. Men det er ganske enkelt spild af offentlige uddannelsesmidler bevidstløst at optage så mange ph.d.-studerende, når der ikke er behov for dem. Overudbuddet står bøjet i neon, når ministeriet efterfølgende ser behov for at ”nytænke” uddannelsen, så de mange overflødige ph.d.’er kan blive afsat på andre dele af arbejdsmarkedet end det tiltænkte.
Både Produktivitetskommissionen og Kvalitetsudvalget har ganske markant slået fast, at optaget og indholdet på især universitetsuddannelserne i dag er alt for lidt målrettet behovene på arbejdsmarkedet. De nyuddannede akademikeres vedvarende høje ledighed understreger kun alt for tydeligt den pointe. Udfordringen bliver kun større, desto flere der optages på universiteterne.
Jeg appellerer derfor til både regeringen og universiteterne om i langt højere grad at tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov, når optag og indhold på de videregående uddannelser planlægges. Det gælder selvsagt også, når vi taler om ph.d.-uddannelserne.
Løsningen ligger lige for. Regeringen bør slække de snærende bånd, som retskravet og studiefremdriftsreformen lægger på de studerendes muligheder for at få føling med arbejdsmarkedets behov undervejs i uddannelserne. Endvidere bør dialogen og samarbejdet mellem universiteterne og aftagerne styrkes markant. Disse ændringer er helt nødvendige, for at vi kan opnå et effektivt afkast af Danmarks store investeringer i de videregående uddannelser. Og det er den eneste ansvarlige i forhold til både de studerende, arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien.