I Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) søger vi en talstærk økonom til et udfordrende, spændende og alsidigt barselsvikariat.
Vores kommende vikar vil få en vigtig funktion i vores arbejde med statistikker og analyser. Det er derfor vigtigt, at du har fuldstændigt styr på både statistik og økonomiske analyser. Og at du interesserer dig for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik.
Til gengæld tilbyder vi en attraktive løn- og pensionspakke, dygtige kolleger og en arbejdsplads i hjertet af København.
I hverdagen vil du indgå i vores team Politik og Analyse, der består af seks dedikerede medarbejdere.
Teamet udarbejder blandt andet analyser, statistikker og konsekvensberegninger til både FA’s medlemsvirksomheder og til FA’s sekretariat.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- at indsamle og kvalitetssikre data
- at udarbejde statistikker baseret på individoplysninger
- at analysere aktuelle arbejdsmarkedsforhold
- at formidle resultater til bestyrelse m.fl.
- at lave konsekvensberegninger af f.eks. lovforslag.
Vi forventer derfor, at du har:
- en videregående økonomisk/statistisk uddannelse
- erfaring med programmering i f.eks. SAS eller SQL
- gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- mod på at arbejde selvstændigt med økonomiske opgaver.
Vikariatet løber fra 1. april 2018 til 31. december 2018.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte underdirektør Nadeem Farooq på telefon 3030 6730, mail nfa@fanet.dk eller økonomisk konsulent Maria Søndergaard på telefon 3338 1618, mail mas@fanet.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest 31. januar 2018, kl. 12. Du kan sende dem til jmp@fanet.dk.
Vi holder den første runde samtaler 8. og 9. februar.
FA er hovedorganisation og arbejdsgiverforening for den finansielle sektor, dvs. penge- og realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, it-virksomheder og andre virksomheder med tilknytning til finanssektoren. FA's medlemsvirksomheder har ca. 62.000 medarbejdere. FA varetager medlemmernes interesser i løn-, arbejds- og uddannelsespolitiske forhold og forhandler overenskomster. FA er beliggende i Amaliegade 7, 1256 København K. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.