Området for Politik og Analyse i Finanssektorens Arbejdsgiverforening søger en praktikant på fuld tid fra medio august 2018 til ultimo december 2018.
Vi arbejder lige nu på et projekt, der skal medvirke til at forny vores flexicuritymodel, så den passer til et stadigt mere digitaliseret arbejdsmarked (flexicurity 4.0). Du skal bidrage til projektet med research, beregninger og notater.
Din praktiske erfaring er ikke afgørende for os. Til gengæld er det vigtigt, at du går all in og er sulten efter at skabe resultater i et politisk miljø.
Hvis du kan se dig selv i følgende:
- er studerende på en samfundsfaglig eller økonomisk uddannelse på videregående niveau
- er talstærk og kan omsætte data til analyser og notater
- er innovativ i tankesæt og proaktiv i handling
- er i stand til at se sammenhænge mellem politik, dokumentation og den gode historie.
Så tilbyder vi:
- en unik indsigt i anvendt arbejdsmarkedspolitik
- en stilling, som giver dig netværk, nye kompetencer og åbner døre
- en spændende hverdag, hvor politik, medier og faglighed smelter sammen
- dygtige kolleger og en arbejdsplads i hjertet af København.
Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Nadeem Farooq via mail nfa@fanet.dk eller på mobil 30306730. Send en kort, motiveret ansøgning og dit CV til nfa@fanet.dk. Deadline er 15. juni.
Da vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer vi alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.
FA er hovedorganisation og arbejdsgiverforening for finanssektoren. Vores medlemsvirksomheder har tilsammen over 60.000 medarbejdere.