De nye brancherettede måltal for reduktion af arbejdsmiljøudfordringer i finanssektoren er netop blevet offentliggjort af Arbejdsmiljørådet.
Af måltallene, der gælder frem til 2030, fremgår det bl.a., at færre ansatte i finanssektoren skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger.
Måltallene udspringer af en trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i december sidste år.
Af aftalen fremgår det, at Arbejdsmiljørådet i samarbejde med Branchefælleskaberne for Arbejdsmiljø, de såkaldte BFA’er, skal fastsætte konkrete og relevante måltal for arbejdsmiljøudfordringer i de enkelte brancher.
Det er de måltal, der netop er offentliggjort.
Spørgsmål kan rettes til Morten Holm Bundgaard, arbejdsmiljøchef i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), via mail mhb@fanet.dk