Arbejdstilsynet vil øge deres fokus på vejledning om forebyggelse og håndtering af seksuel chikane.
Det skriver tilsynet i en pressemeddelelse.
Konkret vil tilsynet fremover tale om seksuel chikane og andre krænkende handlinger, når de er på tilsynsbesøg.
Se også: Se eller gense webinar om krænkende handlinger
Tilsynet vil bl.a. oplyse om, hvilke regler der gælder på området, og hvor virksomhederne kan finde hjælp til det forebyggende arbejde.
Se også: Ny guide til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane
I Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) hilser arbejdsmiljøchef, Morten Holm Bundgaard, initiativet velkommen.
”I finanssektoren har vi nultolerance overfor krænkende handlinger. Det er handlinger, som har stor indvirkning på arbejdsmiljøet og som kan påvirke produktiviteten i negativ retning. Derfor hilser vi Arbejdstilsynets øgede vejledning velkommen,” siger arbejdsmiljøchefen.
Ifølge Arbejdstilsynet er alle brancher er omfattet af indsatsen.