En Djøf-undersøgelse har netop vist, at 23 % af studenterne fra årgang 2000 ikke har brugt deres studentereksamen til det, som er hovedformålet med den, nemlig at gennemføre en videregående uddannelse. Jeg er enig med Djøf i, at der her ligger et samfundsøkonomisk og personligt spild, der kunne være undgået. Desværre har stadigt flere folkeskoleelever gymnasiet som deres ønskeungdomsuddannelse og stadigt færre en erhvervsuddannelse.
Den udvikling må vi vende. Fordelingen af de unge mellem erhvervsuddannelse og gymnasieuddannelse skal i langt højere grad afspejle efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Vi er alle opmærksomme på, at der bliver mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden, og at vi i årevis har haft en alt for høj dimittendledighed. Derfor skal flere folkeskoleelever vælge erhvervsuddannelserne til og gymnasieuddannelserne fra.
Hvordan når vi det mål?
Bedre vejledning
For det første deler jeg Djøf’s vurdering, at vi har et vejledningsproblem i folkeskolen. Alt for mange folkeskoleelever og deres forældre bliver ikke gjort opmærksomme på erhvervsskolernes eksistens og de muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Med EUD-reformen øges disse muligheder endda betragteligt, da de nye EUX-uddannelser sikrer, at mange flere erhvervsskoleelever bevarer muligheden at blive optaget på en videregående uddannelse, hvis de vil det senere hen. EUD-reformen skulle også meget gerne medføre, at uddannelsesvejledningen af folkeskoleeleverne bliver kraftigt opprioriteret og professionaliseret. Det er en opgave, som ikke bare kan overlades til lærerne.
Bedre førstevalg og en mere målrettet gymnasieuddannelse
Dernæst er det positivt, at den nye regering vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal foreslå forbedringer i ungdomsuddannelsernes indbyrdes sammenhæng, så de unge vælger rigtigt første gang og så omvalg og frafald reduceres. Det er et godt signal, at regeringen har sat mål om, at mindst 25% af folkeskoleeleverne i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse og 30% i 2025. Rigtigt er det også, at regeringen vil styrke det faglige niveau i gymnasiet bl.a. ved at sætte adgangskrav, fokusere studieretningerne og gøre flere adgangsgivende fag obligatoriske. Men også i gymnasiet er der brug for en opprioritering af uddannelsesvejledningen, så flere studenter første gang kommer på en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, der matcher deres interesser, behov og forudsætninger. Jeg ser også meget gerne, at gymnasiefagene gøres mere virkelighedsnære og anvendelsesorienterede.
Et karakterkrav på 4
Forhandlingerne i Folketinget om en reform af gymnasiet strandede i foråret på uenighed om, hvor højt et adgangskrav, der skal sættes til gymnasiet. Heldigvis er alle partier enige om, at der skal indføres et adgangskrav. Så langt så godt. Men skal det være 2, 4, 6 eller 7?
Undervisningsministeriet har også netop vist, at havde der for tre år siden været et karakterkrav på 4 i dansk og matematik, ville 8 % af de unge, der begyndte på en gymnasial uddannelse dengang, ikke have fået adgang. Det er et interessant sammentræf, at Djøf’s undersøgelse også viser, at netop 8 % af de studenterne fra årgang 2000 aldrig har færdiggjort anden uddannelse end gymnasiet. Der er selvfølgelig ikke en direkte sammenhæng, men det indikerer, at et karakterkrav på 4 vil være et fornuftigt niveau: Dermed vil en passende andel af folkeskoleeleverne blive nødt til at vælge en ungdomsuddannelse, som passer bedre til deres interesser og evner, i stedet for bevidstløst at gå i gymnasiet. Det vil hjælpe dem til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse første gang. Det vil være til deres eget bedste. Samtidig vil det flytte flere unge over på erhvervsuddannelserne, bidrage til at styrke det faglige niveau i gymnasiet og spare samfundet for unødige uddannelsesomkostninger.
Studenter med en erhvervsuddannelse er ikke et problem
Jeg er til gengæld ikke så bekymret for de 15 % af studenterne i Djøf’s undersøgelse, som efterfølgende tager en erhvervsuddannelse. Det er trods alt godt, at disse unge – bedre sent end aldrig – finder ud af, hvad de egentlig ønsker at arbejde med og går målrettet efter det. Finansuddannelsen er et godt eksempel. Langt de fleste finanselever i dag har taget en studentereksamen, inden de får en elevplads i en finansiel virksomhed. Det er en lille uddannelse, men en stor succes. Over 90 % gennemfører og kommer i arbejde, når elevtiden er overstået. Med den stigende kompleksitet i finanssektoren er en studentereksamen i bagagen i dag næsten blevet en forudsætning for, at finansuddannelsen kan blive en succes. Samtidig er de samfundsøkonomiske ekstraudgifter ganske beskedne - under 10.000 kr. årligt pr. elev til diverse uddannelsestakster. Virksomhederne betaler elevløn, både mens eleverne er i praktik og på skolebænken, så det koster ikke offentlige udgifter til SU.
Kort sagt har vi brug for bedre uddannelsesvejledning af de unge og deres forældre i både folkeskolen og gymnasiet, et karakterkrav på 4 i dansk og matematik, fokuserede studieretninger, mere virkelighedsnære og anvendelsesorienterede fag samt flere obligatoriske adgangsgivende fag. Jeg er overbevist om, at det vil være vigtige skridt på vejen mod at løse udfordringerne med ungdomsuddannelserne.