Tirsdag blev et flertal i Folketinget enige om et sæt nye vidtgående rejserestriktioner.
Aftalen vil rumme plads for nødvendige erhvervsrejser.
Aftalen betyder bl.a., at:
- Deltagelse i forretningsmøder anses som et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark.
- Alle (både danske og udenlandske statsborgere), der rejser ind i Danmark efter ophold i udlandet, omfattes af et krav om test og isolation i 10 dage. Isolationen kan afbrydes på fjerdedagen efter en negativ Covid-19 PCR-test.
- Danske og udenlandske erhvervsrejsende kan arbejde under isolationen. Dog er der krav om isolation, når personerne ikke varetager deres arbejde eller i øvrigt udfører opgaver, som ikke kræver fysisk tilstedeværelse i virksomheden.
- Der gælder en række undtagelser for personer med bopæl i grænselandet og for personer, der hyppigt krydser den danske grænse som led i varetagelsen af deres arbejde.
- Overholdes kravene ikke, straffes man første gang med en bøde på 3.500 kroner.
Aftalen skal hastebehandles i Folketinget i denne uge. Forventningen er, at de nye regler træder i kraft i løbet af næste uge.
Spørgsmål kan rettes til FA’s jurister på telefon 3391 4700 eller via fa@fanet.dk
Emner: