Mandag den 7. december træder en række nye og skærpede restriktioner i kraft i 17 kommuner i hovedstadsområdet.
Det har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) netop meddelt ved et pressemøde.
Restriktionerne, der skal nedbringe smittespredningen af covid-19 i de berørte kommuner, indeholder blandt andet en meget kraftig opfordring til, at arbejdsgivere i de nævnte kommuner sikrer, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette.
FA’s juridiske team vurderer, at de nuværende særaftaler med forbundene er dækkende for langt de fleste ansættelsesretslige situationer, der kan opstå som følge af den skærpede situation i hovedstadsområdet.
De skærpede restriktioner gælder følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.
Restriktionerne løber frem til årsskiftet.
FA har tirsdag skrevet til samtlige personaleansvarlige i sektoren om situationen. Spørgsmål kan rettes til FA’s jurister på telefon 3391 4700.