Tirsdag den 5. maj holder Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) webinar om den beskæftigelsespolitiske situation, som i høj grad er præget af corona-nedlukningen.
Ved webinaret vil den radikale beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, give deltagerne et indblik i bevæggrundene bag den politiske indsats under krisen. Og hun vil fortælle om, hvordan det er som politiker at skulle navigere mellem sundhedspolitiske og samfundsøkonomiske hensyn.
Samira Nawa vil også gerne modtage input fra webinarets deltagere til den videre politiske proces.
Alle kan deltage i webinaret, der løber af stablen i tidsrummet kl. 11:00-11:45, dog er tilmelding nødvendig via Conference Manager.
Spørgsmål vedr. webinaret kan rettes til Stine Rytter, politisk konsulent i FA, via mail smr@fanet.dk.
Program:
11.00 Velkomst v/Nadeem Farooq, underdirektør, FA
11.05 Oplæg v/ Samira Nawa, MF, beskæftigelsesordfører, Radikale Venstre
11.25 Spørgsmål fra webinardeltagerne
11.40 Opsamling v/Nadeem Farooq, underdirektør, FA
11.45 Afslutning
For at sikre et uformelt webinar, må Samira Nawa ikke citeres for sit oplæg og sine svar. FA henstiller til at spørgsmål, der stilles til Samira Nawa, er af almen karakter. Webinaret bliver optaget.