Af: Mariane Dissing, adm. direktør Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Når medarbejdere i danske virksomheder skal klædes på med relevant efter- og videreuddannelse, vælger virksomhederne ofte at anvende private uddannelsestilbud. Tilbuddene er nemlig tit mere erhvervsrettede og bedre tilpasset virksomhedernes aktuelle behov, end de offentlige uddannelsestilbud er.
Sådan har det været i årevis. Og alt tyder på, at sådan vil det også være i fremtiden.
De hastige forandringer, som arbejdsmarkedet oplever i disse år, stiller nemlig store krav til den løbende efter- og videreuddannelse af medarbejdere. Ikke mindst digitaliseringsbølgen betyder, at dele af arbejdsmarkedet i stigende grad bliver mere vidensintensivt, fordi kompetencekravene til medarbejderne stiger og ændres hastigt.
På et ufuldstændigt grundlag
Men på trods af at en stor del af den danske arbejdsstyrke gennem årene er blevet opkvalificeret og videreuddannet hos private udbydere - og på trods af at udviklingen fortsætter - så anerkendes efter- og videreuddannelserne ikke af det offentlige uddannelsessystem.
Det er et problem.
Først og fremmest betyder den manglende anerkendelse af private uddannelser, at grundlaget for politiske beslutninger i uddannelsespolitiske spørgsmål og inden for arbejdsmarkedspolitikken bygger på et ufuldstændigt grundlag. En stor del af arbejdsstyrken, ikke mindst i den private sektor, har reelt et højere kompetenceniveau end de officielle uddannelsestal afspejler.
Eksempelvis er bankdirektører med efter- og videreuddannelser i lange baner på cv'et registreret i de officielle statistikker som faglærte på linje med den yngste finansassistent i banken. Et andet eksempel er hele forsikringsområdet, hvor mange medarbejdere har tilegnet sig øgede kompetencer via efter- og videreuddannelser på Forsikringsakademiet, som ikke anerkendes i offentligt regi.
Markedsværdien stiger
Udover at en øget anerkendelse af private uddannelser vil give politikerne et oplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra, vil det også give medarbejderne et øget incitament til at dygtiggøre sig. Anerkendte uddannelser opskriver nemlig medarbejderens markedsværdi, ikke blot i praksis, men også på papiret.
Alt i alt vil en øget anerkendelse af private uddannelser betyde et mere smidigt og omstillingsparat uddannelsessystem, der jo som bekendt er en af forudsætningerne for en velkvalificeret arbejdsstyrke. Samtidig vil flere anerkendte private uddannelser også betyde færre udgifter til det offentlige.
Alt taler for en øget anerkendelse af de private uddannelser. Det er den vej, vi skal.