Af: Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), og Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund.
I Danmark er vi stolte af vores arbejdsmarkedsmodel. Og med god grund. Det er en ret enestående model, som for de fleste af os udgør fundamentet for et dynamisk arbejdsliv. Modellen skaber nemlig på én og samme tid fleksibilitet for arbejdsgiverne og tryghed for lønmodtagerne.
Desværre står en gruppe mennesker på sidelinjen og kigger på arbejdsmarkedet, som de bliver holdt ude af - blandt andet på grund af nogle rigide regler og stive systemer. For nogle mennesker med handicap gælder et helt specielt regelsæt, der egentlig skal hindre diskrimination, men som reelt ekskluderer dem fra arbejdsfællesskabet.
Reglerne betyder, at det opleves som markant sværere for landets virksomheder at fyre og hyre medarbejdere med et handicap end medarbejdere uden et handicap. Derfor er mange virksomheder tilbageholdende med at ansætte medarbejdere med handicap.
Det er et paradoks, at de regler, der skal beskytte personer med handicap mod diskrimination på arbejdsmarkedet, reelt ender med at holde dem uden for arbejdsmarkedets fællesskab. Paradokset bliver ikke mindre af, at en voksende mangel på arbejdskraft tegner sig i horisonten. Derfor er det på tide, at vi åbner arbejdsmarkedet for alle, der kan og vil. Konkret er tre tiltag nødvendige.
- Lettere adgang til fastholdelsesfleksjob: I dag skal en medarbejder med handicap være ansat i 12 måneder på såkaldte sociale vilkår i gældende overenskomst for at kunne overgå til ansættelse i fleksjob. Det er en stor barriere for at fastholde personer med handicap i fast arbejde. Adgangen til et fastholdelsesfleksjob bør være betydeligt lettere.
- Indførelse af kompensationsbeviser: Mange virksomheder har ikke tid til at undersøge, hvilke regler der gælder ved ansættelse af personer med handicap, og hvilke kompenserende ordninger de som virksomheder kan gøre brug af. Den besværlige og bureaukratiske proces kan gøres langt mere smidig, hvis der indføres kompensationsbeviser. Det kunne være et bevis, som viser, hvad og hvilke kompenserende ordninger personen kan få tildelt.
- Klar afgrænsning af handicapbegrebet: Virksomhederne har svært ved at gennemskue reglerne. Det skyldes, at handicapbegrebet er juridisk uklart og giver anledning til mange tvivlsspørgsmål. Derfor bør der udarbejdes en vejledning til forskelsbehandlingsloven.
Det er selvsagt vigtigt, at personer med handicap nyder en ekstra beskyttelse mod diskrimination. Men det kan gøres mere fleksibelt, end det er tilfældet i dag.
Hvis vi får lovgivningen tilbage på sporet, så reglerne flugter med den danske arbejdsmarkedsmodel, er gevinsterne til at få øje på. Flere personer med handicap vil få fodfæste på arbejdsmarkedet. De vil gå fra at modtage eksempelvis ledigheds- og ressourceforløbsydelse til at blive en del af arbejdsfællesskabet.
Kilde: Jyllands-Posten, 11. februar 2018