Af: Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
I disse dage er lovforslaget om særskatten til finanssektoren, den såkaldte Arneskat, i høring.
Høringsrunden er tæt på det sidste kapitel i realiseringen af regeringens valgløfte om ret til tidlig pension. En realisering, der er et studie i populistisk kommunikation.
Lad det være sagt med det samme: Det er et faktum, at mennesker kan blive nedslidt af mange år med hårdt fysisk arbejde. Og naturligvis skal nedslidte mennesker have mulighed for at trække sig tilbage før tid. Det siger sig selv. Personligt havde jeg dog foretrukket en visiteret ordning baseret på objektive kriterier, som f.eks. seniorpension.
Det er også et ubestridt faktum, at roden til nedslidning ofte er et miserabelt arbejdsmiljø. Og her løber ligningen af sporet for regeringen og aftalepartierne. De har jo som bekendt aftalt, at en stor del af regningen for nedslidning i andre brancher skal sendes til finanssektoren.
Regningen kalder regeringen for et samfundsbidrag, men reelt er finansieringen af aftalen et fradrag til de virksomheder, som nedslider deres medarbejdere og skiber regningen videre til finanssektoren. Ordningen styrker ganske enkelt ikke incitamenterne for de udsatte brancher til at forbedre deres arbejdsmiljø, styrke forebyggelsen og sikre medarbejderne et sundere og mere bæredygtigt arbejdsliv.
Det nærmer sig kafkaske dimensioner, at brancher, der ikke tager nok ansvar for deres medarbejderes arbejdsmiljø, bare kan tørre regningen af på finanssektoren. En sektor, der i øvrigt ligger helt i top, når det kommer til fysisk arbejdsmiljø.
F.eks. viser tal fra Arbejdstilsynet, at i 2020 var den såkaldte ulykkeincidens 19 pr. 10.000 beskæftigede i finanssektoren. Gennemsnittet for arbejdsmarkedet er 148. Finanssektorens tal er netop så gode, fordi vi har investeret massivt i forebyggelse.
Princippet om, at forureneren betaler, er virkningsfuldt. Princippet om, at andre betaler, er virkningsløst. Sådan er virkeligheden nu engang. Også selvom den er pakket ind i populistisk kommunikation.
Kilde: Finans.dk, 13. februar 2022