Af: Mads Borregaard, cheføkonom i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
I sidste uge blev regeringens lovforslag om at indføre en særskat for finanssektoren sendt i høring.
I praksis vil lovforslaget medføre, at der indføres en differentieret selskabsskat, hvor finansvirksomheder betaler en højere selskabsskat end alle andre virksomheder. På trods af at overskuddene i sektoren ikke er højere end i andre brancher. Tværtimod.
De fleste kan nok blive enige om, at politiske aftaler som udgangspunkt skal være fuldt finansieret. Det er derfor en tvungen opgave at finde den finansiering, som indførsel af ret til tidlig pension kræver.
Imidlertid indebærer de fleste skatter en samfundsmæssig omkostning, fordi de påvirker adfærden hos virksomheder og borgere. Derfor bør hensynet til at reducere incitamenterne til at arbejde, opspare eller investere også være tungtvejende, når regeringen øger skatten.
Hensynet til de samfundsmæssige omkostninger har regeringen affejet ved at kalde særskatten for et samfundsbidrag. Det indikerer, at særskatten understøtter et politisk fordelingshensyn om at omfordele forbrug mellem borgere.
Men ser man på konsekvenserne af særskatten, er der ikke sammenhæng mellem den politiske retorik og regeringens egne beregninger. Ifølge et svar til Finansudvalget vil en særskat på finanssektoren være omtrent fordelingsneutral.
Ikke nok med det. Finansieringen kan gøres billigere. Det skyldes, at omkostningerne ved en særskat er væsentlig højere end en fordelingsneutral forhøjelse af personskatterne. Staten skal opkræve flere skattekroner ved en særskat end ved en forhøjelse af personskatterne for at opnå samme nettoprovenu. Fx vil en finansiering via en forhøjelse af bundskatten reducere de samlede skattebetalinger med godt 200 mio. kr. årligt og øge velstanden med mere end 2 mia. kr.
Det er derfor lidt paradoksalt, at særskatten kaldes for et samfundsbidrag, når danskerne reelt stilles dårligere end nødvendigt. I stedet bør et flertal i Folketinget vælge den ansvarlige finansieringsmodel via personskatterne. På den måde får skatteborgerne den samme velfærd for færre penge.
Kilde: Børsen, 14. februar 2022