Af: Mariane Dissing, adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Regeringen vil lette danske virksomheders adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det er fornuftigt og yderst nødvendigt, hvis det danske opsving ikke skal tabe flyvehøjde.
Desværre er mønstret det samme, hver gang vi debatterer udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Debatten ender som regel i et slagsmål om beløbsgrænsens størrelse. Og for det meste kommer debatten aldrig videre.
Men den meget omdiskuterede beløbsgrænse er langt fra den eneste barriere for danske virksomheder, når de skal rekruttere internationalt. Faktisk findes der en række mere eller mindre skjulte benspænd for virksomhederne.
Eksempelvis er sagsbehandlingstider i det offentlige system ofte alt for lange. Konkret overstiger Statsforvaltningens sagsbehandlingstid for EU-opholdstilladelser i nogle tilfælde en måned. Det har blandt andet den konkrete konsekvens, at virksomhederne ikke kan udbetale løn til medarbejderen.
Det kræver nemlig som udgangspunkt et dansk CPR-nummer at få oprettet en dansk bankkonto. Og virksomheden kan ikke udbetale lønnen til medarbejderens udenlandske konto, fordi det i dansk lovgivning er et krav, at løn til udenlandske medarbejdere sker til en dansk bankkonto.
Et andet eksempel er, at udlændinge med et midlertidigt CPR-nummer ikke kan få et Nem ID. Og da det danske samfund er et af de mest digitaliserede i verden, så skaber det manglende Nem ID selvsagt udfordringer for både medarbejderen og virksomheden.
Et tredje eksempel er, at flere offentlige myndigheder skriver breve på dansk, selvom det er udenlandske borgere, de henvender sig til, hvilket selvsagt besværliggøre processen unødigt.
Og endelig er der selve beløbsordningen, som - udover en alt for høj beløbsgrænse - indeholder en række indirekte barrierer for rekruttering af udenlandske talenter.
Eksempelvis har mange medarbejdere på beløbsordningen i dag ikke mulighed for at modtage goder, som er helt almindelige på de fleste danske arbejdspladser. Det kan eksempelvis være frokostordning i kantinen eller træning i firmaets fitnessrum. Det er nemlig personalegoder, der bliver trukket via et såkaldt løntræk. Og for de udenlandske medarbejdere, hvis løn ligger tæt på beløbsgrænsen, har det den konsekvens, at deres løn kommer under den tårnhøje beløbsgrænse.
Det korte af det lange er, at der i dag er mange bureaukratiske benspænd for virksomheder, som er nødsaget til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.
Kilde: Børsen, 20. september