Aftagerpanelet for de matematiske og datalogiske studier på Københavns Universitet har medlemmer fra offentlige og private virksomheder, som ansætter kandidater inden for matematik, statistik, matematik-økonomi, forsikringsvidenskab, datalogi, machine learning og data videnskab. Formålet med aftagerpaneler er generelt at være rådgivende og fungere som forum mellem universitet og dem, der ansætter fakultetets færdiguddannede.
Kandidater fra disse studier er stærkt eftertragtede – ja, der kan faktisk ikke “produceres” kandidater nok. Og behovet vil kun vokse i takt med digitaliseringen, hvor avanceret databehandling og computer science i stigende grad er nøglen, uanset om vi taler life science, grøn omstilling eller finans.
Skærer man udvalgte kandidatuddannelser på disse områder ned til 1 ¼, vil det gøre kandidaterne markant mindre attraktive for os aftagere. Fordi en næsten halvt så lang kandidat vil forringe fagligheden i studierne uden at lette overgangen fra studie til job.
Under europæisk standard
Kortere kandidater risikerer at skade Danmark internationalt. Først og fremmest vil de forringe danske kandidaters muligheder for at få job internationalt. Men også fordi en kortere kandidat vil svække Danmarks muligheder for at tiltrække de bedste hoveder internationalt til vores kandidatuddannelser.
I Europa har den gyldne standard for kandidatuddannelser været fem år siden Bologna-processen i 1999. Med en kandidatuddannelse på fire år vil Danmark skille sig ud fra denne standard. Det efterlader en ny kortere kandidat mellem to stole – med risiko for en skæbne som en slags udvidet bachelor, hvor man groft sagt bruger fire år på, hvad andre lande når på tre.
Her bør fokus hellere være på at gøre de nuværende bachelorer anvendelige i praksis. Man kan passende skele til de matematiske studier på KU, hvor man i dag tilbyder bachelorer, der mangler digitale kompetencer, en etårig overbygning kaldet data steward. Altså en opgradering af bachelorerne uden at forringe kandidatuddannelsen.
En 1 ¼ årig kandidatuddannelse er exceptionelt kort i international sammenhæng. Den vil gøre det svært for sådanne korte kandidater at søge job internationalt – både i organisationer og virksomheder.
Den vil ramme kandidater, der søger ansættelse i EU-systemet. Her er det attraktivt at få job – og konkurrencen derfor hård med højt antal topkvalificerede ansøgere, især fra de syd- og østeuropæiske lande. Med den velvoksne mængde ansøgere fra alle medlemslande foretages en første grovmasket CV-scoring, hvor det bl.a. tæller, hvor mange års højere videregående uddannelse ansøgeren har. Her risikerer danske ”korte kandidater” at blive siet fra.
Mangel på danskere i EU-systemet
Der mangler danskere i EU-systemet. I dag udgør danskere fx ca. 1 pct. af de ansatte i Europa-Kommissionen. Men det danske måltal er tæt på 2 pct. Dvs. vi burde have næsten dobbelt så mange danske ansatte i Kommissionen.
Det er gået ned ad bakke. For ser vi på danskere ansat på ledelsesniveau, som typisk først nås efter mange år i systemet, ligger vi betydeligt over måltallet. For ansatte under ledelsesniveau ligger Danmark derimod næsten 40 pct. under måltallet.
Det betyder, at det især er yngre medarbejdere, hvor Danmark sakker bagud. Dvs. der mangler danskere i ”fødekæden” i EU, når de nuværende ledere begynder at gå på pension. Ifølge en tidligere handlingsplan fra Finansministeriet forventes 40 pct. af danske ansatte i Europa-Kommissionen at gå på pension inden 2027.
Den tidligere regering erkendte problemet. Det førte bl.a. til udarbejdelsen af Finansministeriets handlingsplan for fremme af danskere i EU fra 2017. Den ambition gælder det om at holde fast i – specielt i en tid, hvor europæisk lovgivning og regulering kun bliver vigtigere. Nye korte kandidater vil være at skyde os selv i foden i forhold til denne vigtige ambition om flere danske eksperter i EU-systemet.
Her i Aftagerpanelet for de matematiske og datalogiske studier på Københavns Universitet har vi noteret os regeringens positive ambition om at tiltrække flere kandidater internationalt. Også den ambition vil svækkes med en ny 1 ¼ årig kandidat, der ikke er på niveau med den gyldne europæiske standard på 2 år.
Vi bidrager gerne til dialogen om kvalitet og overgang fra studieliv til arbejdsliv. Men lad os holde fast i fagligheden – og en ambition om at uddanne de bedste kandidater både efter national og international målestok.
Underskrevet af følgende medlemmer af Aftagerpanel for Matematik og Datalogi ved Københavns Universitet (i alfabetisk orden)
Asger Alstrup Palm, Bjørn Lunding Sandqvist, Bo Wiberg, Ingrid Sofie Harbo, Jakob Dylander, Kaare Danielsen, Klaus K. Holst, Kristian Kjeldsen, Lars Djernæs, Maz Spork, Morten Baun, Ole Billing, Steffen Møllegaard Iversen, Søren Zachariassen og Thomas Madsen.
Kilde: Berlingske Tidende, lørdag den 29. april, 2023