Af: Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
I denne uge er det Europæisk Arbejdsmiljøuge.
Det er en uge, hvor virksomheder, organisationer og beslutningstagere i Europa stiller skarpt på arbejdsmiljø og ikke mindst på nødvendigheden og gevinsterne af et sundt, sikkert og stærkt arbejdsmiljø.
Den Europæiske Arbejdsmiljøuge er derfor også en oplagt anledning til at tage temperaturen på arbejdsmiljøet i Danmark.
Lad det være sagt med det samme. På det danske arbejdsmarked er arbejdsmiljøet generelt sundt og sikkert, specielt hvis vi måler os i forhold andre europæiske lande.
Alligevel er stadig udfordringer rundt omkring. De skal frem i lyset. De skal håndteres og løses. Det kan der ikke være to meninger om.
Diffuse udfordringer er ikke mindre alvorlige
Ifølge den seneste nationale undersøgelse af arbejdsforholdene på de danske arbejdspladser, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav tidligere i år, er der blandt andet udfordringer med seksuel chikane, konflikter mellem arbejde og privatliv, forstyrrende støj og depressive symptomer på de danske arbejdspladser.
Modsat oplever færre stress, omfanget af mobning er faldende og arbejdet opfattes i mindre grad fysisk hårdt, viser undersøgelsen.
Selv om arbejdsmiljøproblemer er vidt forskellige, bliver de desværre tit og ofte skåret over en kam i den offentlige debat.
Og det på trods af, at der i virkeligheden er markante forskelle fra branche til branche, og dermed også stor forskel på, hvordan udfordringerne skal løses.
Nogle udfordringer er helt konkrete. Det kan være manglende sikkerhed på en byggeplads, eller manglende beskyttelsesudstyr for mennesker, der arbejder med farlige stoffer af den ene eller anden slags.
Andre udfordringer kan være mere diffuse, men dermed ikke mindre alvorlige.
Ressourcerne bør anvendes, hvor de gør mest gavn
Det handler om udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø. Det er ofte meget komplekse problemstillinger, fordi det psykiske arbejdsmiljø grundlæggende handler om menneskelige relationer, der jo sommetider er temmelig komplicerede.
Pointen er, at i nogle brancher er de arbejdsmiljømæssige udfordringer primært af fysisk karakter, mens det i andre brancher hovedsageligt drejer sig om udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø.
Derfor er det afgørende, at både myndighedsindsatsen og indsatsen fra arbejdsmarkedets parter på området er differentieret - det vil sige, tilpasset de forskellige branchers udfordringer.
Ligesom ressourcerne selvsagt bør anvendes, hvor de gør mest gavn, nemlig hos de virksomheder, der enten ikke kan eller vil løse deres arbejdsmiljøudfordringer.
Og det er netop hovedindholdet i det brede arbejdsmiljøforlig, som den borgerlige regering landede tilbage i foråret og som den nye socialdemokratiske regering nu skal føre ud i virkeligheden.
Retssikkerheden hos virksomhederne bliver styrket
Den nye politiske kurs i arbejdsmiljøindsatsen betyder blandt andet, at det psykiske arbejdsmiljø skal have sin egen bekendtgørelse. I praksis bliver de nuværende regler på det psykiske område forenklet og samlet.
Dermed vil reglerne for forebyggelse af risici i det psykiske arbejdsmiljø komme til at fremgå langt mere tydeligt for både virksomheder og medarbejdere.
Det vil utvivlsomt styrke regelefterlevelsen og dermed arbejdsmiljøet.
Derudover vil en bekendtgørelse også kunne gøre det klarere for virksomhederne, hvilke faktorer Arbejdstilsynet lægger vægt på, når tilsynet vurderer, om det psykiske arbejdsmiljø er i orden eller ej.
Dermed styrkes virksomhedernes retssikkerhed.
Vigtigst af alt indebærer den nye kurs, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø ikke længere skal skæres over en kam. Og det er fornuftigt.
Rigtig god arbejdsmiljøuge.
Kilde: Altinget, 24. oktober