Af: Mariane Dissing, adm. direktør i FA
Forleden offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet årets kvote-2 ansøgertal til landets videregående uddannelser. I alt har 56.000 søgt ind på en videregående uddannelse via kvote-2.
De unges søgemønster i år vidner om, at nutidens uddannelsessøgende lader fornuften råde, når de tager stilling til deres fremtid. Flere har nemlig lagt billet ind på en studieplads ved tekniske uddannelser, mens ansøgerantallet til de kunstneriske bacheloruddannelser er styrtdykket.
Med andre ord lader det til, at der er et skred i gang. Et positivt ét af slagsen. Nutidens unge skelner tydeligvis mere til sandsynlige job- og karrieremuligheder i fremtiden, når de vælger studieretning, end tidligere årgange har gjort.
Men ikke nok med at de unges valg af studieretning sikrer et bedre match mellem uddannelse og job, udviklingen er også selvforstærkende. Når de uddannelsessøgende inddrager ledighedstal og fremtidige jobmuligheder i deres beslutning om studieretning, så skaber de et sundt pres på uddannelsessystemet.
Landets uddannelsesinstitutioner bliver nemlig fremover tvunget til i højere grad at tage højde for fremtidens arbejdsmarked, når de udbyder deres uddannelser. Konkret betyder det, at institutionerne skal bestræbe sig på ikke at optage flere studerende på de enkelte uddannelser, end der er jobmuligheder til. Modsat vil ledighedstallet nemlig være højt, hvilket jo får de uddannelsessøgende til at fravælge uddannelsen. Og det betyder i sidste ende dårligere økonomi for uddannelsesinstitutionerne.
Det er en sund udvikling, de unge har sat i gang. Det er sundt for samfundsøkonomien, for arbejdsmarkedet og for de unge selv.
Alt i alt tegner det lyst.
Indlægget har været bragt i en række regionale aviser.