Af: Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
I de seneste måneder er begreber som AI, Chat GPT og Azure med jævne mellemrum poppet op i debatter i aviser, radio og TV. Og med god grund. Kunstig intelligens er i rivende udvikling. Faktisk drøner udviklingen nu så hurtigt af sted, at eksperter inden for området decideret advarer mod hastigheden.
Når det gælder kunstig intelligens, er holdningerne dog delte. Nogle ser et væld af muligheder, mens andre ser stribevis af farer. Virkeligheden er sandsynligvis en blanding.
Anvendes kunstig intelligens korrekt, kan det utvivlsomt blive en enorm styrke for samfundet, for eksempel ved at levere hurtige og nøjagtige medicinske diagnoser i sundhedsvæsenet, eller ved at løse vanskelige beregninger, der fører til gennembrud indenfor fysikken. Men det er også klart, at kunstig intelligens kan misbruges til formål, der skader mennesker og samfund.
Men vi kan ikke stoppe udviklingen. Derfor skal vi ruste os mod de mange risici og samtidig sikre, at vi har kompetencerne til at udnytte det store potentiale, der kommer med kunstig intelligens.
Med andre ord bør debatten om kunstig intelligens også handle om kompetencer. For eksempel hvordan vi kan tilpasse undervisningen i folkeskolen, så kommende generationer klædes på med digitale evner og it-forståelse. Og hvordan vi kan skabe et efter- og videreuddannelsessystem, der gør det muligt for arbejdsstyrken at omstille sig i takt med de teknologiske fremskridt.
Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens vil fortsætte sin fremmarch og påvirke vores liv, dagligdag og samfund i større og større grad. Det er på tide, at vi tager hul på samtalen om, hvordan vi som samfund kan stille os bedst muligt. Jeg er ikke i tvivl. Det handler i høj grad om teknologisk forståelse, kritisk sans og kompetencer.
Indlægget har været bragt i en række regionale dagblade.