Af: Mariane Dissing, Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Stort set hver eneste gang, debatten om udenlandsk arbejdskraft popper op i medierne, ender den med at blive en snæver debat om beløbsgrænsens størrelse.
Fortalerne for en lavere beløbsgrænse argumenterer som regel med, at virksomhedernes akutte behov for arbejdskraft nødvendiggør en lavere beløbsgrænse, mens det fra den anden ende af det politiske landskab lyder, at arbejdskraftmanglen kan løses ved blandt andet (efter-)uddannelse af danske ledige.
Det korte af det lange er, at debatten ofte ikke kommer videre end til spørgsmålet om beløbsgrænsens størrelse.
Beløbsgrænsen er ikke største hindring
Derfor var det meget befriende, da Socialdemokratiet forleden lanceret et nyt erhvervsudspil.
I udspillet melder partiet sig nemlig klar til at lempe reglerne for den nuværende fast-track ordning for udenlandsk arbejdskraft for større virksomheder.
Det befriende ligger i, at Socialdemokratiet ikke reducerer debatten om udenlandsk arbejdskraft til et spørgsmål om beløbsgrænsens størrelse.
Sandheden er nemlig, at danske virksomheders adgang til relevant udenlandsk arbejdskraft langtfra kun er et spørgsmål om beløbsgrænsens størrelse.
I Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har vi netop spurgt vores større medlemsvirksomheder om, hvilke udfordringer de oplever med de nuværende regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.
Og det er faktisk ikke den ellers meget debatterede beløbsgrænse, som er den største hindring.
Det er derimod et tungt bureaukrati og administrativt bøvl.
Danske breve og intet Nem ID
Eksempelvis er sagsbehandlingstiderne i det offentlige system i mange tilfælde for lange, hvilket skaber en masse bøvl for både virksomheder og medarbejdere.
Et andet eksempel er, at udenlandske medarbejdere med et midlertidigt CPR-nummer ikke kan få et Nem ID, hvilket selvsagt også skaber udfordringer for både virksomheden og medarbejderen.
Et tredje eksempel er, at flere offentlige myndigheder af uransagelige årsager skriver breve på dansk til de udenlandske medarbejdere, hvilket ikke ligefrem gør processen mere smidig.
Sidst, men ikke mindst, så udelukkes virksomheder fra fast-track-ordningen i to år, hvis de helt uforvarende får sat en fod forkert i det omfangsrige bureaukrati, der er forbundet med at hente relevant udenlandsk arbejdskraft til landet. Det er netop den regel, som Socialdemokratiet i sit udspil melder sig parat til at gøre op med.
Selv om Socialdemokratiet i sit udspil langtfra gør op med alle de bureaukratiske hindringer, der i dag er forbundet med at rekruttere medarbejdere fra lande uden for EU, er partiets udmelding bestemt et skridt i den rigtige retning.
Udmeldingen fra det store oppositionsparti nuancerer nemlig debatten om udenlandsk arbejdskraft. Og det er der i den grad brug for.
Kilde: Altinget, torsdag den 7. marts 2019