Af: Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Siden december har mange af os arbejdet fra privaten. Indtil videre er det en situation, der forsætter februar ud. Og hvem ved, måske endnu længere?
Jeg tror, at de fleste af os efterhånden er mere end mætte af hjemmearbejde. Vi tørster efter at se vores kolleger direkte i øjnene uden en kameralinse som mellemled og uden det slørede baggrundstapet i Teams.
Vi savner samtalerne ved kaffemaskinen, snakken over frokostbordet og ikke mindst den fælles fysiske tilstedeværelse, når vigtige beslutninger skal tages.
Men på trods af at dagens hjemmearbejde opleves udmattende, så er det utvivlsomt en del af morgendagens arbejdsform. Hjemmearbejde er kommet for at blive. Ikke den nuværende fastlåste form med ugevis af permanent hjemmearbejde, men hjemmearbejde i en langt mere fleksibel form, hvor vi arbejder fra privaten en enkelt eller måske to dage om ugen, når det passer ind i arbejds- og privatlivet.
Hjemmearbejde giver mere fleksibilitet
Det er i den retning, udviklingen på arbejdsmarkedet trækker. Og det er grundlæggende positivt, fordi fleksibelt hjemmearbejde gør det lettere for os at få enderne til at mødes i en travl hverdag.
Mulighederne for fordybelse og koncentration om en kompliceret opgave er væsentligt bedre i privaten end i kontormiljøet. Og ikke nok med det. Med hjemmearbejde kan ungerne også afleveres lidt senere og hentes lidt tidligere, fordi der ikke skal pendles frem og tilbage til arbejdspladsen.
For eksempel vil en medarbejder, der bruger fem timer om ugen på transport til og fra arbejde, kunne reducere sit transportbehov til 3 timer ugentlig, hvis han eller hun går fra ingen til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Den mindre transport har i øvrigt også gevinster for klimaet, luftforureningen og antallet af trafikulykker.
Der er dog også ulemper ved hjemmearbejde. Det handler om ergonomi. Desværre har mange danskere under de lange coronanedlukninger oplevet ergonomiske udfordringer i form af smerter i ryg, nakke og lænd. Årsagen skal findes i, at vores hjem ikke er indrettet med ergonomisk forsvarlige kontorarbejdspladser.
Skattefradrag til et bedre hjemmekontor
Selvom der selvsagt er markant større risiko for ergonomiske udfordringer, når man arbejder fra køkkenbordet mange uger i træk, end når man napper en hjemmearbejdsdag eller to i ny og næ, så skal arbejdspladsen i hjemmet være ergonomisk forsvarlig. Naturligvis.
Derfor bør danskere, der arbejder hjemme minimum 40 dage om året, hvilket sådan cirka svarer til en dag om ugen, få et personligt skattefradrag på op til 10.000 kr. til etablering af hjemmekontor. Fradraget skal udelukkende omfatte artikler, der har til formål at sikre en ergonomisk forsvarlig kontorindretning. Det vil sige kontorbord, kontorstol og bordlampe.
Vi har regnet på det, og vores beregninger viser, at et sådan fradrag vil koste statskassen i omegnen af 10 millioner kroner årligt. Den relativt lave udgift skyldes, at en del af finansieringen kommer fra de besparelser, som staten får på befordringsfradraget, fordi flere arbejder hjemmefra.
Pointen er, at vi i Danmark det seneste år har tilegnet os flere års erfaring med hjemmearbejde og digitale mødeformer. Den erfaring skal vi trække på i fremtiden til at udnytte fordelene og forebygge ulemperne.
Kilde: Altinget, 9 februar 2021