Af: Mads Borregaard, cheføkonom i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Opgørelse af ulighed er kompliceret stof. Det er Finansministeriets 278 sider lange publikation fra december et tydeligt bevis på.
Faktisk er kompleksiteten så stor, at det er svært at drage håndfaste konklusioner, når vi debatterer ulighed.
Det er alligevel, hvad Cevea gør i deres nye analyse "Samfundskagen er vokset - lederne har taget den største bid".
Ifølge tænketanken har lønmodtagere med ledelsesansvar oplevet en fremgang i den disponible indkomst på ca. 330.000 kr. i perioden 1994-2019, mens en lønmodtager på grundniveau, typisk en faglært, har oplevet en fremgang på knap 70.000 kr.
Tallene får Cevea til at opfordre til en større løntilbageholdenhed overfor ledere og en meget progressiv beskatning.
Men det er en for håndfast anbefaling på et for unuanceret grundlag.
Dykker man lidt ned i tallene, er der nemlig flere ting, som springer i øjnene. Eksempelvis er den gennemsnitlige skattebetaling (skat/samlet indkomst) faldet for begge grupper.
Ledernes gennemsnitlige skattebetaling er faldet med 2,8 pct.-point i perioden 1994-2019, mens den for lønmodtagere på grundniveau er faldet med 2,4 pct.-point.
Altså ikke en markant forskel.
Samtidig er der også andre faktorer end løn, som bidrager til, at lederne har haft de største indkomstfremgange.
Fx er lederne kendetegnet ved en større aktiebeholdning og større boliglån end de øvrige lønmodtagergrupper. Det betyder, at de også har haft markant større gavn af de faldende renter og det stigende aktieafkast.
Når man snakker om ulighed, er det vigtigt at huske på, at en del af indkomstforskellene i Danmark kan tilskrives, at danskerne har truffet forskellige valg. Fx har danskernes frivillige valg i forhold til arbejdstid og uddannelse stor betydning for den målte ulighed.
Derfor skal vi være påpasselige med indsatser målrettet mindre ulighed som fx at hæve de progressive skatter og regulere lønnen for bestemte lønmodtagere. Det vil blot føre til lavere velstand og velfærd, hvilket især vil skade de svageste grupper i samfundet.
Pointen er, at ulighedsdebatten er vigtig. Og netop derfor skal vi have alle nuancer med i debatten.
Kilde: Børsen, 4. juni 2021