Af: Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Den seneste tid har vi i medierne kunnet læse og høre om sager om seksuelle krænkelser, hvor de anklagede har fået mærkbare ansættelsesretslige sanktioner. At dømme efter den offentlige debat er befolkningen splittet. Nogle mener, at det er helt på sin plads med sanktionerne, mens andre synes, at det nærmer sig hysteri. Nu er det på tide, at vi også starter samtalen om, hvordan vi fremadrettet kan undgå seksuelle krænkelser på landets arbejdspladser.
Lad det være sagt med det samme og uden omsvøb: I mange brancher og sektorer er seksuel chikane et reelt problem. Nogle brancher værre end andre, nogle arbejdspladser værre end andre, og nogle sager værre end andre.
Fællesnævneren er, at langt de fleste arbejdspladser på kryds og tværs af arbejdsmarkedet helt åbenlyst ikke har været gode nok til at håndtere og forebygge seksuelle krænkelser. Og at mange arbejdspladser tilsyneladende stadig ikke er det. Det skal vi have lavet om på. Og ansvaret for den opgave ligger alene hos arbejdsgiverne. Ikke hos lovgiverne.
Faktum er nemlig, at arbejdspladserne ikke har brug for mere bureaukrati, yderligere regulering eller øget lovgivning for at forebygge og håndtere seksuelle krænkelser. Arbejdspladserne har brug for kulturændringer. Og den slags kulturændringer, der er tale om, skabes af mennesker. Derfor ligger bolden ude på de enkelte arbejdspladser.
Ansvaret for arbejdsmiljøet er arbejdsgiverens. Alligevel er det et faktum, at kulturen på arbejdspladsen skabes i fællesskab og interaktion mellem ledere og medarbejdere. Derfor har den enkelte medarbejder en afgørende rolle i at skabe og opretholde en arbejdspladskultur, hvor seksuel chikane opfattes som fuldstændig uacceptabelt, og hvor fællesskabet siger fra, når det sker.
Vi har i Danmark en stærk og god tradition for at skabe reelle kulturforandringer gennem målrettet arbejde med politikker og retningslinjer på arbejdspladsen. Det er en vigtig del af den danske model. Derfor skal vi fortsætte det arbejde, som mange virksomheder har sat i gang med en nutidig politik for forebyggelse og håndtering af seksuelle krænkelser. Det er afgørende, at alle medarbejdere fra yngste elev til koncerndirektøren ved, at arbejdspladsernes retningslinjer håndhæves. Episoder med seksuel chikane skal blive til sager.
Pointen er, at uanset om seksuelle krænkelser viser sit umodne ansigt i form af verbal lummerhed eller fra sin absolut grimmeste side i form af deciderede fysiske overgreb og udnyttelse er det udtryk for en fuldstændig uacceptabel adfærd. En adfærd, der skal have passende ansættelsesretslige sanktioner på en måde, der sikrer retssikkerheden for alle de berørte parter. Punktum.
Den offentlige debat viser, at der er forskellige opfattelser af, hvor balancen ligger mellem vores værdsatte danske frisind og en respektfuld omgangstone på arbejdspladsen. Den balance kan vi ikke lovgive os ud af. Men virksomheder, ledere og medarbejdere kan i fællesskab udvikle en arbejdspladskultur som et stærkt værn mod seksuelle krænkelser.
Kilde: Jyllands-Posten, 23. januar 2021