Af: Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
I finanssektoren er 30 pct. af lederne kvinder. Det er ikke godt nok. Desværre er udfordringen med for få kvinder i ledelse ikke isoleret til en enkelt sektor eller to på det private arbejdsmarked. Tværtimod. At kvinder fylder langt mindre end mænd på ledelsesposterne i dansk erhvervsliv, er mere normalen end undtagelsen.
Faktisk er Danmark som land bundskraber, når det kommer til kvinder i ledelse. Ifølge en opgørelse fra World Economic Forum ligger vi på en 101.-plads. Det er ikke bare pinligt. Det er også dyrt for landets virksomheder og vores fælles samfund, når halvdelen af talenterne aldrig kommer i spil til lederposterne. Derfor er det en udfordring, vi skal tage alvorligt. Og som store dele af dansk erhvervsliv tager alvorligt.
Men selv i sektorer på det private arbejdsmarked, hvor medarbejdernes kønsfordeling er nogenlunde fifty-fifty, er andelen af kvindelige ledere lav, nemlig 26 pct. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser også, at andelen af kvindelige ansatte og ledere er højere i den offentlige sektor end i den private.
Polariseret debat
Med andre ord er der forskelle fra sektor til sektor. Alligevel er den offentlige samtale om mangel på kvinder i ledelse meget polariseret.
Den ene lejr mener, at det er virksomhederne, der bærer ansvaret for den lave andel af kvinder i ledelse. Derfor skal virksomhederne underlægges politisk bestemte kvoter for flere kvinder i topledelse.
I den anden lejr er holdningen, at kvalificerede kvinder, der gerne vil være topledere, nok skal finde vej til direktionslokalerne. Derfor er der absolut ingen grund til politisk indblanding af nogen som helst art.
Begge synspunkter er for unuancerede. Det er langtfra ene og alene virksomhedernes ansvar, at der ikke er flere kvindelige topledere. Og det er langtfra alle velkvalificerede kvinder, der træder ind på direktionsgangen, selv om de gerne vil. Statistikkerne taler deres eget kolde og faktabaserede sprog.
Debatten om kvinder i ledelse har nærmest udviklet sig til en skyttegravskrig. Stort set alle er enige om målet, men når det kommer til midlerne, skilles vandene. Det er, som om kæden smutter af. Der er ingen fremdrift. Intet momentum. Vi kommer ikke tættere på kvalificerede løsninger.
I stedet skal vi nuancere debatten, så den tager afsæt i årsagerne til den skæve kønsfordeling på ledelsesgangene. Det vil nuancere samtalen, reducere polariseringen og lede til kvalificerede løsninger. Dagen i dag, Kvindernes Internationale Kampdag, er en oplagt dag at starte på.
Fokus på årsager
Lad det være sagt med det samme. Nogle af årsagerne ligger i landets virksomheder. Dem skal virksomhederne løse. Det er deres ansvar. Og heldigvis er rigtig mange virksomheder på tværs af sektorer og brancher godt i gang med arbejdet.
Men virksomhederne kan ikke løfte opgaven alene. Og det uanset hvor meget de laver deres praksisser for rekruttering, fastholdelse og forfremmelse om. Det skyldes, at forskellige strukturer i samfundet spiller en væsentlig rolle i reproduktionen af vores kønsopfattelser og dermed indirekte påvirker andelen af kvinder i ledelse.
De strukturer bliver vi nødt til at tage fat om i debatten, selv om de til tider er meget abstrakte. Det handler grundlæggende om vores kønsopfattelser og den måde, de former og præger os på, når vi vælger uddannelse, karriere, familieliv osv.
Stereotype opfattelser
Formandskabet for Rådet for Børns Læring har set nærmere på, hvad forskning og undersøgelser siger om kønsforskelle i dagtilbud og grundskole. Ifølge rådets kortlægning peger meget på, at børn bliver behandlet kønsstereotypt fra en meget tidlig alder.
Pædagoger har forskellige forventninger til drenge og piger og forholder sig forskelligt til børnene i den pædagogiske praksis. F.eks. oplever drenge oftere end piger, at de er med til at bestemme. Nogenlunde samme mønstre gør sig gældende i folkeskolen.
Der er ingen tvivl om, at påvirkninger i barndommen sætter deres præg langt ind i voksen- og arbejdslivet. Derfor har Kvinfo fat i den konstruktive ende af debatten, når de argumenterer for, at ligestilling skal skabes i folkeskolen. Og at folkeskolen bør forpligtes til at modvirke kønsstereotyper.
Om det ligefrem skal skrives ind i skoleloven, ved jeg ikke, men jeg er absolut tilhænger af, at daginstitutioner og skoler sætter et kritisk lys på reproduktionen af kønsstereotyper. Pædagoger og lærere skal forholde sig kritisk til normer og værdier. Det samme gælder i den grad også os, der er forældre. Målet må være, at piger og drenge træffer deres valg ud fra interesser, kvalifikationer og kompetencer – og ikke ud fra køn.
Vælger uddannelse efter køn
Sådan er det nemlig ikke i dag, hvor unges uddannelsesvalg er ekstremt kønnet. Kvinder vælger nogle studier, mænd andre. En opgørelse, som Dagbladet Politiken udarbejdede og publicerede i 2020, viser en voldsom skævhed i kønsfordelingen på de videregående uddannelser. På hele 43 pct. af uddannelserne tegnede de kvindelige studerende sig for enten mindre end 25 pct. af de studerende eller for mere end 75 pct. af de studerende.
Det kønsopdelte uddannelsesvalg afspejler sig på vores arbejdsmarked, der er stærkt opdelt i såkaldte kvinde- og mandefag. Det kønsopdelte arbejdsmarked medvirker til at forstærke vores opfattelser, forventninger og forestillinger til køn og arbejdsliv. På den måde reproducerer det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg hinanden i et vist omfang.
Det kønnede uddannelsesvalg smitter også af på andelen af kvinder i ledelse. Det viser en undersøgelse, som Boston Consulting Group har gennemført blandt danske topledere. Undersøgelsen viser, at tre ud af fem topledere enten var uddannede cand.polyt., cand.merc. eller cand.oecon./polit. Tre studieretninger, som historisk set har haft en overrepræsentation af mænd. Med andre ord er puljen af mænd med de tre uddannelser større end puljen af kvinder.
Mange kvinder trækker læsset i hjemmet
Også familierne spiller en rolle i kønsopfattelserne. I 2018 lavede vi i FA i samarbejde med Voxmeter en opinionsundersøgelse blandt danskerne om fordelingen af huslige pligter i hjemmet.
Undersøgelsen viste, at fordelingen stadig er skæv i Danmark. Hele 65 pct. af kvinderne svarede, at de bruger flere timer end deres partner på opgaver i hjemmet, såsom madlavning, rengøring og tøjvask. For mænds vedkommende gælder det blot 14 pct.
Afstanden til ligestilling i privaten er med andre ord stor. Forhåbentligt kan og vil indførelsen af øremærket barsel, udbredelsen af hjemmearbejde og stigende fleksibilitet på arbejdsmarkedet trække i retning af flere ledelsesmuligheder og ønsker for kvinder.
Pilen peger på os alle
Når andelen af kvinder på ledelsesposter i landets virksomheder er så lav, som det er tilfældet, bliver vi nødt til at kigge hinanden i øjnene og løse udfordringen i fællesskab. Ikke grave os ned på hver sin side af udfordringen. At klistre sorteper på virksomhederne er useriøst, ligesom det er useriøst at sige, at kvinder, der vil være ledere, nok skal blive det.
Faktum er, at der er mange forskellige årsager til, at så få kvinder lander en ledelsesstilling. Årsager, som alle har betydning. Derfor peger pilen på os alle. Det er en fælles udfordring. Og den slags udfordringer kalder altid på fælles løsninger.