Af: Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Et flertal i Folketinget er blevet enige om at afsætte 100 millioner kroner til opkvalificering af ledige.
Det er en rigtig god aftale, som kredsen af partier har indgået.
Med aftalen vil flere ledige få chancen for at komme ind i det arbejdende fællesskab, mens virksomheder får bedre muligheder for at få den arbejdskraft, de mangler.
Kort sagt emmer aftalen af sund fornuft.
Desværre er det lidt som om, at regeringen og forligspartierne tror, at den hellige grav er velforvaret, blot fordi man har fødderne inde på arbejdsmarkedet.
Men sådan er virkeligheden ikke.
I disse år skyller ny teknologi ind over vores arbejdsmarked. Øget digitalisering overtager opgaver, som mennesker hidtil har varetaget, og helt nye jobtyper skyder op og ser dagens lys.
Eksempelvis viser en undersøgelse, som McKinsey offentliggjorde sidste år, at op mod 40 procent af alle arbejdstimer i Danmark kan automatiseres.
Med andre ord rammer ændringerne vores arbejdsmarked både bredt og dybt. Ingen er fredet. Hverken ledige eller beskæftigede.
Men på trods af at hele arbejdsstyrken fra ledig til beskæftiget og fra ufaglært til akademiker oplever et stigende behov for efter- og videreuddannelse, så fylder efter- og videreuddannelse forsvindende lidt i den politiske debat herhjemme. Det er ikke fremsynet.
Konkret bør arbejdsmarkedets parter - det gælder også os i FA - sammen Folketinget tage ansvar for en løsning, hvor efter- og videreuddannelse bliver en større del af den danske arbejdsmarkedsmodel, så modellen i højere grad end i dag forebygger ledighed.
Efter- og videreuddannelse er nu engang den mest sikre vej til beskæftigelse og det mest effektive værn mod fremtidig ledighed. Derfor skal mulighederne for efter- og videreuddannelse styrkes for alle både udenfor og indenfor arbejdsmarkedet.