Af: Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Arbejdsmarkedet er under opbrud på flere fronter. Det skyldes ikke mindst, at den fjerde industrielle revolution ikke længere er et fjernt fremtidsscenarie, men et de facto-fænomen, der ændrer arbejdsmarkedet fundamentalt.
Udover at det teknologiske gennembrud skaber nye muligheder for kunstig intelligens, robotteknologi og kvantecomputere, så giver udviklingen også virksomhederne nye muligheder for effektiviseringer, fordi de i kraft af teknologien får adgang til arbejdskraft i hele verden.
Sagt med andre ord øger teknologien ganske enkelt arbejdsudbuddet, og gør det dermed muligt for virksomheder at bryde jobs ned i enkelte opgaver, der kan løses bedre og billigere via eksempelvis freelanceaftaler.
Færre faste job
Der er ingen tvivl om, at det er en mulighed, som mange virksomheder vil benytte sig af. For det danske arbejdsmarked vil det betyde, at et ukendt antal faste jobs bliver afløst af løsere og tidsbegrænsede kontraktforhold.
Vi vil derfor i en række brancher opleve en reduktion i antallet af fastansatte, mens flere og flere danskere vil arbejde mere freelanceorienteret for enten danske eller udenlandske virksomheder.
Det stiller selvsagt krav til den politiske tilrettelæggelse af arbejdsmarkedspolitikken og ikke mindst til indretningen af de ydelser, som folk skal have i tilfælde af ledighed og pensionering.
Overgangen skal være fleksibel
Også på en anden front er arbejdsmarkedet i opbrud. Det handler om, at flere og flere erfarne medarbejdere på arbejdspladser i Danmark kan trække sig tilbage i de kommende år.
Hidtil har pensionisttilværelsen været skarpt adskilt fra arbejdslivet. I Danmark har vi set afslutningen af arbejdslivet som begyndelsen på en ny tilværelse som pensionist. Men vi skal væk fra den binære tankegang og i stedet skabe muligheder for en mere fleksibel overgang mellem arbejdsliv og pensionisttilværelse.
En mere fleksibel overgang er også nødvendig set med samfundsøkonomiske briller. Som samfund har vi ikke råd til, at værdifuld arbejdskraft forsvinder fra vores arbejdspladser, blot fordi deres fødselsdato ligger i et bestemt år.
Der er tale om erfarne medarbejdere, som leverer reel værdi for samfundsøkonomien, og som i mange tilfælde er uvurderlige for den enkelte arbejdsplads.
Derfor skal de erfarne medarbejdere, som kan og vil tage en ekstra tørn, naturligvis have mulighed for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, mens de nyder tilværelsen som deltidspensionister.
Tag fat på udfordringen
Der er i dag relativt mange danskere, der enten ikke sparer op til pension, eller som sparer for lidt op. Derfor er det positivt, at regeringen i sin 2025-plan sigter på at løse den udfordring.
Desværre tager regeringen ikke fat på den store udfordring, som er forbundet med at gøre pensionssystemet mere fleksibelt og smidigt.
Det er helt afgørende, at en kommende pensionsreform omfavner fremtidens arbejdsmarked. Reformen skal derfor tage højde for, at flere indgår i løse kontraktforhold, hvor der ikke nødvendigvis er tilknyttet en pension.
Og reformen skal tage højde for, at mange erfarne medarbejdere gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet, og at det derfor skal være muligt for dem at kombinere arbejdsliv og pension. Kan vi få de ændringer i pensionssystemet, vil det være en gevinst for den enkelte, for virksomheden og for vores samfundsøkonomi. Det er en vind-vind-vind-situation!
Kilde: Altinget, den 11. oktober
Debat om fremtidens pensionssystem
Sammen med en række andre arbejdsmarkedspolitiske aktører er Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), medlem af Altingets debatpanel om fremtidens pensionssystem. De øvrige medlemmer af debatpanelet er:
•Torben M. Andersen, professor, tidligere overvismand
•Allan Polack, adm. dir i PFA Pension
•Michael Valentin, adm. dir i Akademikernes A-kasse
•Louise Schack-Elholm, skatteordfører for Venstre
•Peter Hummelgaard (S), medlem af Skatteudvalget og Beskæftigelsesudvalget