Af: Nadeem Farooq, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
Regeringen fremlagde for nylig sit forslag til en reform af landets universitetsuddannelser.
Essensen i forslaget er, at hver anden kandidatuddannelse hertil lands skal halveres.
Forslaget har naturligt affødt massiv kritik fra studerende, uddannelsesverdenen, dele af fagbevægelsen og fra forskellige fronter i det politiske landskab. Ligesom forslaget har mødt skepsis fra store dele af særligt det vidensintensive erhvervsliv.
Vi vil gerne rose regeringens initiativer om erhvervskandidater og livslang læring. Der er brug for at tænke nyt. Til gengæld er vi langt fra overbeviste om, at en halvering af kandidatuddannelser er den rigtige vej at gå.
Der er ingen tvivl om, at gennemføres universitetsreformen, så den flugter med regeringens ønsker, vil det ramme de vidensintensive sektorer på det danske arbejdsmarked.
Vi oplever ikke, at behovet for uddannelse bliver mindre. Tværtimod. Vi oplever en konstant stigende kompleksitet, der kalder på mere uddannelse. Ikke mindre. Vi har brug for flere kompetencer. Ikke færre. Vi har brug for høj specialisering, hvor fagligheden er i højsædet. Ikke halve kandidatuddannelser.
Faktum er, at vi allerede i dag oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft. Alene i finanssektoren døjer 8 ud af 10 virksomheder med rekrutteringsudfordringer. Faktum er også, at manglen på højspecialiseret arbejdskraft vil stige yderligere, hvis udbuddet halveres.
Der er bestemt potentiale for forbedringer på universitetsuddannelserne. Ingen tvivl om det. Men når alt kommer til alt, er universiteterne en hjørnesten i det danske uddannelsessystem. Det skal vi styrke ved at udvikle og uddanne kandidater til de behov, der er i erhvervsliv og samfund. Det kræver fornuftige analyser af fremtidens kompetencebehov og investeringer i en fremtidssikret uddannelsessektor. Det løses ikke alene ved at skære et år af kandidatuddannelser.
I stedet for at kaste universiteterne ud i eksperimenter, bør regeringen derfor hæve ambitionerne, styrke det samlede uddannelsessystem og måske vigtigst af alt skabe muligheder for de 42.000 unge, der i dag hverken har et job eller er i gang med en uddannelse.