Af: Mads Borregaard, cheføkonom i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Finanspolitikken har de seneste 15 år været kendetegnet ved et stort og vedvarende fokus på at gennemføre reformer, der har styrket beskæftigelsen, væksten og dermed også velfærden i Danmark.
Reformvilligheden har medført, at Danmark har meget sunde offentlige finanser og et stærkt udgangspunkt for håndtering af corona-krisen.
Det har således haft store positive effekter for alle danskere, at politikerne har udvist stor reformvillighed.
Ifølge Finansministeriet skønnes de gennemførte reformer i perioden 2006-2018 samlet set at øge BNP med ca. 10 pct. i 2025. Det svarer omtrent til en velstandsstigning på 250 mia. kr. eller godt 40.000 kr. pr. dansker.
Derfor er det ærgerligt, at regeringen har fravalgt reformvejen og lægger op til at gøre danskerne fattigere. Hvis Folketinget gennemfører ret til tidlig pension, vil BNP være 0,5 pct. eller godt 12,5 mia. kr. lavere i 2025. Dette relative store velstandstab skyldes bl.a., at regeringen har lagt op til at finansiere ret til tidlig pension med nogle skatteinstrumenter, som har relativ store forvridningseffekter og dermed et stort tab af velstand.
Hvis man skal sætte tallene i perspektiv, vil velstandstabet som følge af ret til tidlig pension neutralisere tre fjerdedele af virkningen af skattereformen fra 2012, da den daværende SRSF-regering indførte markante forhøjelser af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen. Reformen forventes at øge arbejdsudbuddet med ca. 15.800 personer i 2025.
Der er således tale om, at ret til tidlig pension indebærer et ret markant velstandstab. Hvis det forventede velstandstab, som følge af ret til tidlig pension, skal opvejes af den øvrige del af de beskæftigede kan det f.eks. ske ved, at de beskæftigede øger deres arbejdstid eller bliver mere produktive. Hvis alle beskæftigede øger deres arbejdstid, svarende til en ekstra arbejdsdag om året, vil velstanden stige med godt 11,5 mia.kr. årligt.
Dermed vil et omtrent uændret velstandsniveau i 2025 f.eks. kræve, at alle beskæftigede droppede at holde fri på St. Bededag i 2025.
Kilde: Finans.dk, 7. oktober 2020