Af: Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
Siden regeringen fremlagde sit udspil om ret til tidlig pension, har dens retorik ved flere lejligheder nået næsten uanede højder, når den har omhandlet finanssektoren.
Den hårde retorik vendt mod finanssektoren og dens ansatte haft en lang indflyvning, men den accelererede for alvor med præsentationen af regeringens udspil om ret til tidlig tilbagetrækning. Indtrykket er klart: De seneste ugers debat har fra regeringens hånd haft til formål at tegne billedet af finanssektoren som en sektor, der ikke bidrager til samfundet.
I mange tilfælde er retorikken rettet mod finanssektoren skæv. I nogle tilfælde direkte vildledende.
Det ser vi eksempelvis, når flere ministre nærmest synkront argumenterer for særskatten til finanssektoren med, at finanssektoren skylder, fordi staten under finanskrisen holdt hånden under sektoren med bankpakkerne.
At en opgørelse fra Erhvervsministeriet i 2018 viser, at staten har tjent 17 mia. kr. på bankpakkerne, finder regeringen det ikke nødvendigt at nævne.
Ikke nok med det. Kritik af regeringens synspunkter bliver også affejet prompte.
Det skete f.eks., da CBS-professor Jesper Rangvid i Berlingske kaldte det et »ekstremt principielt problem«, at regeringen bruger hjælpen til banker under finanskrisen som legitimering for, at finanssektoren skal finansiere en stor del af regningen for regeringens udspil. Skatteministeren afviste professorens synspunkt som »noget vrøvl« i samme avis.
Et andet eksempel så vi, da beskæftigelsesministeren i Politiken blev konfronteret med, at beregninger fra Finans Danmark viser, at særskatten på finanssektoren vil koste en gennemsnitlig familie omkring 1.400 kr. om året. Ministerens reaktion: »Den beregning er overdreven manipulation.«
Med andre ord synes blank afvisning af andres synspunkter og fastholdelse af en helt særlig retorik om finanssektoren at være regeringens strategi for at få deres valgløfte gjort til virkelighed.
Det er en strategi, der på ingen måde fremmer den offentlige samtale og debat, som ellers er kendetegnende for et demokratisk samfund som det danske. Og det er en strategi, som har konsekvenser for finanssektoren og de mange tusinde ansatte, der arbejder i landets finansielle virksomheder.
Til sammenkomster skal de finansansatte stå på mål for den negative fortælling om deres arbejdsplads og det fordrejede billede af sektoren. Når de henter ungerne i børnehaven, i fritidsordning eller i den lokale fodboldklub, går de stille med dørene om, hvor de arbejder, fordi finanssektoren opfattes negativt.
Virkeligheden er jo, at finansansatte er finanssektoren.
Medarbejderne er helt almindelige overenskomstansatte og bidrager hver eneste dag til samfundet. Og de gør det med stolthed og faglig professionalisme.
Danskere får hjælp, vejledning og rådgivning af deres bank i økonomiske valg, der tit har stor betydning for den enkeltes livskvalitet. Pensionsselskaber arbejder stenhårdt på at sikre de bedste økonomiske vilkår til danskerne i deres otium. Og forsikringsselskaber hjælper hver eneste dag danskere, der uforvarende er havnet i en ulykkelig situation. Blot for at nævne nogle eksempler.
Sandheden er, at finansansatte gør en forskel. De bidrager til samfundet. Også i form af skatter og afgifter i milliardklassen. De har alt mulig grund til at være stolte af deres samfundsbidrag. Det perspektiv glimrer fuldstændigt ved sit fravær, når regeringen taler om finanssektoren og finansansatte.
Når debatten bliver fordrejet med spin og halve sandheder snarere end funderet på et oplyst grundlag, har vi et seriøst problem i Danmark, der er større end særskat og nedslidning.
At regeringen ønsker, at en enkelt sektor skal bære en stor del af finansieringen for et omkostningstungt politisk udspil, er et politisk valg. Det et valg, som vi er uenige i, som vi synes er uklogt, og som vi vil argumentere imod. Men vi anerkender, at det er et legitimt politisk valg.
Til gengæld anerkender vi ikke metoden og retorikken omkring en specifik sektor og dens ansatte. Vi anerkender ikke de halve sandheder, de direkte vildledninger og det virkelighedsfjerne billede af finanssektoren og dens ansatte.