Af: Nadeem Farooq, underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Helt som ventet er Reformkommissionens forslag blevet mødt med både kritik og ros fra de aktører, der dagligt er i tæt berøring med kandidatuddannelserne.
Det centrale er, at Reformkommissionen meget tiltrængt kommer med sammenhængende og interessante bud på, hvordan man kan gøre universitetsuddannelserne mere relevante for erhvervslivet, samtidig med at man kan få tænkt livslang læring mere konkret ind i uddannelsessystemet.
Når så mange unge i dag tager en universitetsuddannelse, er det oplagt at se på, om den nuværende, klassiske uddannelsesmodel fortsat giver bedst mening.
Mere erhvervsrettede uddannelser
Kommissionen anbefaler her at dele universitetsuddannelserne op i to spor: Et forskerspor for de få og et erhvervsrettet spor for de mange, hvor sidstnævnte spor skal være langt mere praksisrettet, end universitetsuddannelserne typisk er i dag.
Det vil kunne give akademikere, som ansættes i erhvervslivet, bedre muligheder for at anvende deres uddannelse direkte i forhold til jobbet, og det vil selvsagt også være en fordel for arbejdsgiverne, at nyansatte akademikere kan få en mere flyvende start.
Kommissionen anbefaler også, at langt flere universitetsbachelorer end i dag går direkte ud på arbejdsmarkedet, og at de sikres bedre muligheder for at vende tilbage til kandidatuddannelsen på fuld- eller deltid, hvis og når de får brug for den.
Det kræver blandt andet, at udbuddet af erhvervskandidatuddannelser udvides betragteligt, så de studerende kan fastholde arbejdet på nedsat tid, mens de studerer på deltid. Denne kombination af arbejde og uddannelse vil kunne give en langt mere praksisrettet og erhvervsrelevant kandidatuddannelse.
Ikke det rette sted at spare
Jeg er til gengæld betænkelig ved Kommissionens forslag om, at cirka halvdelen af kandidatuddannelserne kun skal vare et år. Kompetencebehovene øges konstant på arbejdsmarkedet, og erhvervslivet har brug for flere kandidater med højere kvalifikationer, ikke færre med lavere. Så det er ikke det rigtige sted at spare.
På det videregående efter- og videreuddannelsesområde (VVEU) fremlægger Reformkommissionen nogle meget spændende anbefalinger.
Det skal således være gratis at deltage i VVEU, som giver erhvervsrelevante kompetencer. Det skal gennemføres ved, at deltidstaxametret øges til 150 procent af taxametret for ordinære fuldtidsuddannelser. Hvis det gennemføres, vil det helt sikkert kunne give et kraftigt løft i arbejdsstyrkens kompetenceudvikling.
Kommissionen anbefaler også, at realkompetencevurderingen (RKV) udvikles, så den i højere grad end i dag anerkender realkompetencer fra arbejdslivet og giver afkortning på videreuddannelser.
Det skal kombineres med, at RKV-udbyderne skal være certificerede, og at de skal have øget taxameter til RKV. Det vil utvivlsomt styrke motivationen til videreuddannelse, hvis medarbejderne oplever, at praktisk erfaring kan sikre dem en kortere vej til et højere uddannelsesniveau.
Derudover vil jeg fremhæve Kommissionens anbefaling om, at der udvikles en digital model, der kan give brugerne et hurtigt overblik over de efter- og videreuddannelsestilbud, som kan være relevante for dem, hvad det koster, hvor det udbydes, hvornår man kan komme i gang, hvilken støtte man kan få, og hvordan virksomhederne kan søge om tilskud.
En sådan vejledning vil helt sikkert bidrage til, at mange flere i arbejdsstyrken kommer i gang med den rette kompetenceudvikling.
Tre anbefalinger
På ryggen af de gode forsalg vil vi gerne foreslå følgende tre anbefalinger:
For det første bør der etableres sektorpartnerskaber, som skal sikre en tættere dialog mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og lønmodtagerorganisationer om hvilke kompetencer, der er behov for inden for en given sektor.
Formålet er at udvikle praksisnær og relevant efter- og videreuddannelse baseret på sektorpartnerskabernes indsigt i den pågældende sektors kompetencebehov. I finanssektoren er der store perspektiver i sektorpartnerskaber.
For det andet, er der brug for styrkede økonomiske incitamenter til livslang læring for alle. Det kunne for eksempel ske via et udvidet skattefradrag for udgifter til efter- og videreuddannelse samt adgang til VEU-godtgørelse for alle i arbejdsstyrken.
For det tredje er der behov for et øget deltidstaxameter til at sikre mere fleksible udbudsformer i form af øget brug af onlineundervisning, blended learning og virksomhedsforelagt undervisning.
Som eksempel ville seks ud af ti virksomheder i finanssektoren sende flere medarbejdere på efter- og videreuddannelse, hvis der var et større onlineudbud.
En realisering af disse forslag vil styrke den livslange læring for alle i arbejdsstyrken til stor gavn for medarbejdere, virksomheder og det bæredygtige arbejdsliv i Danmark.
Det tager naturligvis tid at forandre uddannelsesområdet, men forbedringerne kan sagtens ske i etaper. Så Reformkommissionens og FA’s gode forslag til bedre efteruddannelse kan med fordel indgå i de trepartsforhandlinger, som regeringen og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen snart indkalder til.