Af: Mads Borregaard, cheføkonom, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
I Danmark har vi en lang tradition for, at det er en fælles samfundsopgave at finansiere vores kernevelfærd.
Den skattefinansierede kernevelfærd betyder, at rettigheder ikke er knyttet til skattebetalingen, men der sker omfordeling. F.eks. betales de nuværende offentlige pensioner hovedsageligt via skatter pålagt dagens erhvervsaktive.
Ønsker man derfor at indføre ret til tidlig pension, bør de forhøjede skatter og den dertil knyttede reduktion af den økonomiske aktivitet måles ift. fordelene ved f.eks. ret til tidlig pension. Derfor bør regeringen også vægte hensynet til samfundsøkonomien højere, herunder, at ordningen reelt er målrettet nedslidte. F.eks. kan samfundets årlige skattebetalinger reduceres med knap 800 mio. kr., hvis man hævede bundskatten frem for den finansiering, som regeringen har foreslået i sit udspil.
En af grundstenene bag de sunde offentlige finanser er indekseringen af pensionsalderen. Det er derfor helt centralt, at danskerne har tillid og bakker op om pensionssystemet. Det kræver en langtidsholdbar løsning, der forbygger nedslidning og øger fleksibiliteten sidst i arbejdslivet. Det er derfor glædeligt, at der er nedsat en ny pensionskommission.
Et grundigt analysearbejde er tiltrængt. Derfor bør ønsket om ret til tidlig pension også indtænkes og afvente pensionskommissionens arbejde, så der træffes en beslutning på det bedst mulige grundlag.
Ifølge OECD trak danskerne sig i gennemsnit tilbage, da de var 63,8 år i 2018. Det er giver en 23.-plads blandt OECD-landene, og deltagelsen på arbejdsmarkedet for de 60-65-årige er ifølge vismændene stadig lidt lavere, end den var i 1978 (før efterlønnen).
Der er således et stort potentiale, hvor forebyggelse, fleksibilitet og stigende pensionsalder spiller en vigtig rolle, hvis danskerne fortsat skal bakke op om pensionssystemet og dermed sikre, at der er råd til fremtidens velfærd.
Kilde: Børsen 9. september 2020