Af: Nadeem Farooq, konstitueret adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Regeringen lancerede for nylig sit forslag om udflytning af uddannelsespladser fra de store byer til resten af landet. Og Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen tegnede samme dag skitsen for, hvordan såvel arbejdsudbud og velstand kan øges i Danmark.
Både regeringen og kommissionen kredser om nye rammer for uddannelse og læring som løsning på det manglende arbejdsudbud.
Regeringens uddannelsespolitik er regionalpolitik
Det er rigtigt set af regeringen, at der er behov for, at der er tilstrækkelig med velkvalificeret arbejdskraft i såvel land som by. Danske virksomheder har brug for kompetent og kvalificeret arbejdskraft, uanset om de er hjemhørende i storbyen eller i provinsen. Det samme gælder selvsagt den offentlige sektor.
Men udfordringen med regeringens tilgang er, at den bruger uddannelser som et middel til at opnå et regionalpolitisk mål. Og når sigtet med uddannelsespolitikken ikke er uddannelsespolitisk, risikerer vi, at kvaliteten af uddannelserne devalueres.
Et glimrende eksempel på regeringens regionalpolitiske sigte er dens forslag om at beskære universiteternes optag med ti procent og derigennem potentielt tvangsudflytte universitetsuddannelser.
Havde regeringen haft et uddannelsespolitisk sigte, havde den ikke stillet krav om, at universiteterne skal beskære deres optag i byen, men alene om, at universiteterne også skal udbyde uddannelser udenfor de store byer.
Større fokus på efteruddannelse
Reformkommissionen fremhæver i sin rapport vigtigheden af livslang læring. Og her er vi inde ved kernen af, hvordan vi skal løse den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som bliver tydeligere og tydeligere i horisonten.
Faktum er, at ændringerne i kompetencebehovene i dag løber så hurtigt, at flere og flere virksomheder og organisationer mangler kvalificeret arbejdskraft. Det gælder især inden for det digitale område, hvor vi i Danmark står med betydelige udfordringer, som betyder, at vi som land kan miste innovations- og konkurrencekraft i fremtiden.
Derfor er det nødvendigt, at der bliver gjort op med den forældede opfattelse af, at den uddannelse, man færdiggjorde som 25-årig, også er gangbar, når man er 45 år.
For eksempel pointerer Reformkommissionen i deres rapport, at selvom Danmark har øget investeringerne i uddannelse med 20 milliarder kroner de seneste 25 år, så er det kun en meget lille del af denne stigning, som er tilfaldet personer over 35 år.
Det skal vi lave om på.
Virkeligheden er ikke, at har man en uddannelse, så har man overstået sit læringsbehov. Og det uanset uddannelsens længde. Virkeligheden er derimod, at hele arbejdsstyrken har behov for kontinuerlig kompetenceudvikling.
Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund tænker langt mere offensivt i forhold til løbende kompetenceudvikling.
Virksomhederne har naturligvis et stort ansvar for at vedligeholde og udvikle medarbejdernes kompetencer, men det er også en samfundsopgave at sikre, at arbejdsstyrken har det fornødne kompetenceniveau.
I stedet for et ensidigt fokus på udflytning af uddannelser skal vi tænke i nye sammenhænge og nye læringsmuligheder.
Det betyder, at universiteterne og de højere læreanstalter - i langt højere grad end i dag - bør forpligtes til at udvikle og udbyde efter- og videreuddannelsesforløb sammen med erhvervslivet.
På den måde sikrer vi gode og målrettede efter- og videreuddannelser, som fører til job, samtidig med at vi styrker dialogen mellem universiteterne og erhvervslivet om arbejdsmarkedets behov.
Væk fra traditionel klasseundervisning
Men vi skal også se grundigere på de erfaringer, vi har høstet under corona, hvor det er lykkedes at klare kompetenceudviklingen og uddannelse digitalt.
Konkret skal vi i stigende grad bevæge os væk fra den traditionelle klasseundervisningstankegang og opfordre uddannelsesinstitutionerne til at indrette både uddannelse og efter-og videreuddannelse digitalt.
Det giver os nye og fleksible muligheder, fordi langt flere kan deltage. Land og by bliver ligestillet, når afstanden til uddannelsesinstitutionen ikke har så stor betydning.
Det er også nødvendigt, at uddannelserne tilrettelægges mere fleksibelt, end det er tilfældet i dag, for eksempel ved brug af mikroeksamensbeviser.
Mikroeksamensbeviser vil give flere adgang til løbende at tilegne sig kompetencer i takt med behovet. Det vil betyde, at langt flere danskere får adgang til at imødekomme de nye kvalifikationskrav, som arbejdsmarkedet stiller.
Regeringen har kastet bolden op med både Reformkommission og udspil om udflytning af uddannelser. Nu håber vi, at de også vil spille bold med andre. Det er, når det kommer til stykket, et fælles ansvar, der kræver en ambitiøs strategi, som involverer alle – også erhvervslivet.
I sidste ende må målet være at sikre kvalificeret arbejdskraft og innovation i hele landet.
Kilde: Altinget, 22. juni 2021