Af: Mariane Dissing, adm. direktør i FA.
”Vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere,” lyder et slogan fra en af landets butikskæder. Et slogan, som landets politikere passende kunne låne som overskrift til en kommende pensionsreform. Det er nemlig helt nødvendigt, at de, der kan, tager nogle måneder mere på arbejdsmarkedet.
Jeg er helt med på, at nogle mennesker er nedslidte efter et langt arbejdsliv. De skal naturligvis ikke tage en ekstra tørn. Tværtimod skal de tilbydes gode tilbagetrækningsmuligheder. Det siger sig selv. Men hovedparten af os kan godt bidrage lidt mere til fællesskabet ved at udskyde vores pensionstidspunkt en smule. For det er i virkeligheden det, der er tale om. Et beskedent bidrag fra dem, der kan.
Stikker blår i øjnene på skatteborgerne
Alternativet er at tørre en betragtelig og stigende økonomisk regning af på vores børn og børnebørn. Alligevel er der stadig politiske aktører og meningsdannere, som fornægter problemstillingen og nærmest rituelt skyder forslag om at hæve pensionsalderen ned.
Argumentet er i øvrigt altid det samme, nemlig at nogle lønmodtagere er nedslidte og derfor ikke kan holde til en udskydelse af pensionsalderen. Men der er ingen, som mener, at mennesker, der er nedslidte, skal arbejde mere. Tværtimod. Af regeringsgrundlaget fremgår det jo netop, at personer, som er nedslidte, skal have tilbagetrækningsmuligheder. Det samme fremgik i øvrigt også af den nu skrinlagte 2025-plan.
Derfor er det politisk profilering på et stærkt tvivlsomt grundlag, når argumentationen om nedslidte køres frem igen og igen. Reelt stikker man blår i øjnene på landets skatteborgere med den ene hånd samtidigt med, at man udstikker en stor regning til de kommende generationer med den anden. Det er nedslående.
Nutidens børn risikerer at betale regningen i fremtiden
Jeg er overbevist om, at trekløverregeringen vil komme med et ambitiøst udspil til en pensionsreform, hvor der gøres op med samspilsproblemerne og skabes mere fleksible rammer for dem, der gerne vil være pensionist på deltid og samtidig have tilknytning til en arbejdsplads. Og som også gør det mere attraktivt for den enkelte dansker at spare op til sin alderdom.
Men jeg er samtidig stærkt bekymret på mine yngre medborgeres vegne for, at et flertal på Christiansborg ikke løfter ansvaret, men i stedet vælger at lade nutidens børn betale regningen i fremtiden.