Af: Nadeem Farooq, underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Vores arbejdsmarked forandrer sig hastigt i disse år. Nye jobtyper-og funktioner skyder op, andre forsvinder. Forandringerne bliver yderligere accelereret af teknologiske landvindinger og den grønne omstilling.
Det er en udvikling, som kalder på løbende opdatering af arbejdsstyrken. Derfor er det nedslående, at nye tal fra regeringens reformkommission viser, at syv ud af 10 ufaglærte ikke ønsker at deltage i mere uddannelse.
Det er nedslående, fordi relevant efteruddannelse er det bedste værn mod ledighed, og fordi en velkvalificeret arbejdsstyrke er den bedste garanti for en stærk samfundsøkonomi.
Cocktailen af et arbejdsmarked i rivende udvikling og en lav interesse for kompetenceudvikling er sprængfarlig. Derfor skal vi styrke mulighederne for efteruddannelse, og ikke mindst gøre dem attraktive. Vi skal med andre ord have efteruddannelsesmuligheder inden for det meste og for de fleste.
Her kan vi lære af coronakrisen, som bl.a. viste os, at onlineundervisning er fleksibelt og tidsbesparende. Onlineundervisning er også attraktiv for kursisterne, fordi de kan lægge undervisningen, når og hvor det passer ind i kalenderen. Men ikke nok med det, så vil onlineundervisning også give flere muligheder for efteruddannelse uden for de store byer.
Det handler ikke om enten online eller fysisk undervisning. Pointen er, at vi skal finde de bedste kombinationer, så efteruddannelse er meningsgivende, motiverende og øger nysgerrigheden.
Lad os derfor nytænke efteruddannelse og belønne nye læringsformer, som spil, podcasts og videoer. Det kan være en måde at motivere de mange, der måske mangler basale kompetencer inden for dansk og matematik, som har dårlige erfaringer fra skolebænken, eller hvor transport og geografi en udfordring.
Desværre spænder de nuværende regler ben for udvikling af onlineundervisning.
Fjernelse af barriererne for fleksibel efteruddannelse bør derfor være et mål, når børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) inden længe indkalder til trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Kun på den måde kan vi gribe mulighederne til glæde og gavn for medarbejdere, virksomheder og samfundsøkonomien.