Virkeligheden skal tilbage i uddannelsessystemet
Af: Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Jeg har med interesse fulgt debatten i Altingets spalter om fremtidens taxametersystem. Der er for mig ingen tvivl om, at uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har fat i den lange ende, når han slår til lyd for, at relevans og kvalitet skal være i fokus.
I sin nuværende udformning udgør taxametersystemet en incitamentsstruktur, der økonomisk tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at uddanne så mange kandidater som muligt.
Det er antallet af såkaldte studenterårsværk, det kommer an på, mens kvaliteten af uddannelserne og beskæftigelsespotentialet for de færdiguddannede ikke spiller ind. Resultatet er da også forudsigeligt, nemlig en tårnhøj ledighed blandt dimittenderne.
Ikke ansvarligt at fortsætte den nuværende kurs
Med andre ord bruger vi som samfund rigtig mange skattekroner på at give tusindvis af unge mennesker lange uddannelser, som hverken de eller arbejdsmarkedet kan bruge. Dermed bliver nogle uddannelser en unødvendig omkostning for samfundet og ikke en investering i samfundet.
Både økonomisk og menneskeligt er det ikke ansvarligt at fortsætte den nuværende kurs, hvor så mange unge uddanner sig direkte ud i ledighed. Vi skal ikke videre ud af den planke. Tværtimod skal vi have virkeligheden tilbage i uddannelsessystemet.
Den fornemste opgave for landets uddannelsesinstitutioner er jo at uddannede fremtidens arbejdskraft. Derfor er det selvsagt afgørende, at institutionerne ind tænker arbejdsmarkedets behov, når de fastlægger optag og indhold på uddannelserne. Det skaber kvalitet og relevans. Og det skal fremtidens taxametersystem fremme.
Uddannelser giver nu engang kun mening, når de fører til relevant beskæftigelse!