Alle er enige om, at uddannelse er en vigtig del af vejen til øget vækst og flere arbejdspladser. Desværre er der en tendens til et blindt fokus på at presse flere kandidater så hurtigt som muligt gennem uddannelsessystemet.
Flere kandidater er uden tvivl en del af løsningen, men det må ikke stå så alene, som det er tilfældet i dag. Vi må og skal målrette uddannelserne til erhvervslivets behov. Samtidig skal vi heller ikke presse kandidaterne så hurtigt igennem, at det sker på bekostning af kvaliteten. Det kræver nytænkning af vores tilgang til uddannelsessystemet.
Efter vores opfattelse bør en vigtig del af fremtidens uddannelsessystem være en deltids-kandidatuddannelse, der er målrettet personer ansat i en fuldtidsstilling i en virksomhed. Deltidskandidatuddannelsen skal være ligestillet med fuldtidskandidatuddannelsen med hensyn til taxametertilskud – og ikke reelt brugerfinansieret som i dag. Ordningen skal gælde på tværs af uddannelser og af universiteter. Og der skal fortsat stilles krav om, at de studerende skal nå et vist antal ECTS-point om året.
Ved at tillade de studerende at anvende mere tid på den afsluttende del af uddannelsen, hvis de kombinerer det med fuldtidsarbejde, opnår vi flere kandidater, som erhvervslivet efterspørger, lavere ledighed blandt nyuddannede, bedre samfundsøkonomi samt et uddannelsessystem, der når ud i alle dele af landet. En stor del af de cand. merc. aud.-studerende har hidtil med succes gennemført kandidatuddannelsen som en fireårig deltidsuddannelse. Lad os derfor kigge nærmere på fordelene ved denne model:
For det første får erhvervslivet nogle kandidater, som de efterspørger. En betingelse for at læse kandidatuddannelsen på deltid er nemlig, at de studerende samtidig skal have et fuldtidsarbejde. Dermed får erhvervslivets efterspørgsel en direkte indflydelse på, hvordan de studerende skal sammensætte deres uddannelse for at blive attraktive for virksomhederne.
For det andet får vi reduceret ledigheden drastisk for de nyuddannede. Det giver næsten sig selv, når kandidaterne tager en uddannelse sideløbende med et job. Og det underbygges af, at ledigheden for nyuddannede cand.merc.aud.’ere kun er på to procent samlet set. Det til trods for den økonomiske krise, og at ledigheden for andre nyuddannede erhvervsøkonomiske kandidater er på godt 20 procent. For andre uddannelser er den over 30 procent.
For det tredje er vi overbeviste om, at en deltids-kandidatuddannelse kan forbedre samfundsøkonomien. Ledigheden blandt nyuddannede koster samfundet 8,5 milliarder kroner over ti år. Det store tal skyldes blandt andet, at de nyuddannede, som kommer senere i arbejde, i ti år efter endt uddannelse må trækkes med et årligt lønefterslæb på over 70.000 kroner i forhold til de af deres studiekammerater, der fik arbejde, mens blækket endnu ikke var tørt på eksamensbeviset.
I dag skal virksomhederne betale en studieafgift for at få studiet tilpasset de studerende, der har et fuldtidsarbejde ved siden af. Med vores forslag vil vi sidestille taxameterordningen for deltidsstudier med fuldtidsstudier. Universitetet skal således i alt have lige så meget i tilskud fra staten for en kandidat, der er uddannet over flere år, som for en kandidat, der bruger to år. De meromkostninger staten får som følge af ligestillingen af tilskudsordningerne modsvares af en besparelse på SU, øgede skatteindtægter fra de studerende og lavere udgifter i forbindelse med ledighed for nyuddannede. Vi er overbevidste om, at det bliver en rigtig god forretning for samfundet.
For det fjerde giver en deltids-kandidatuddannelse mulighed for, at flere kan færdiggøre deres studie, selvom de ikke befinder sig i en af universitetsbyerne. Det kræver naturligvis, at universiteterne understøtter et studiemiljø, hvor det er muligt at være aktiv uden en fysisk tilstedeværelse. Teknologien i form af en digital platform er til rådighed og har været det længe. Derfor kræver det blot, at man fjerner lighedstegnet mellem et aktivt studiemiljø og fysisk tilstedeværelse. Det vil til gengæld gøre det meget nemmere for alle i Danmark at færdiggøre en uddannelse. Og det kan være med til at skabe mere liv i alle dele af Danmark – også de steder, der ligger langt fra universiteterne.
For det femte er vi overbevidste om, at forslaget vil medføre flere kandidater end i dag. Der er rigtigt mange, som er ude og snuse til erhvervsrelevant arbejde i løbet af deres studie. For nogle er det så attraktiv en oplevelse, at de aldrig får gjort deres studie færdig. Med vores forslag bliver det nemmere at komme i gang med sin karriere i en privat virksomhed samtidig med, at man holder fast i sit studie.
For det sjette giver forslaget også mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne kan få mere ud af deres undervisning. Universiteterne får alt andet lige mere engagerede studerende, når de har blik for de praktiske konsekvenser af de teoretiske perspektiver, de undervises i.
For det syvende er forslaget fuldt i tråd med de overvejelser, som Produktivitetskommissionen har præsenteret. Kommissionen har netop påpeget, at der bør gives mulighed for at gennemføre kandidatuddannelser på deltid på samme vilkår som på fuldtidsstudier. Kvalitetsudvalget er kommet til de samme konklusioner.
Der er således rigtigt mange gode argumenter for at indføre deltids-kandidatuddannelser. Desværre må vi konstatere, at udviklingen ikke går i den retning.
Det er klart, at samfundets fælleskasse, der betaler gildet, har interesse i at begrænse studietiden. Ved at gøre SU-tiden kortere og få de studerende i kildebeskattet beskæftigelse kan staten hente nogle penge, der kan bruges på andre formål. Derfor er det nuværende taxametersystem opbygget med det formål at begrænse studietiden mest muligt. Universiteterne får en økonomisk belønning på godt 15.000 kroner, hver gang de sender en færdig kandidat ud i samfundet.
Vi er ikke tilhængere af, at de studerende henslæber deres halve og hele liv som studentikose evighedsstuderende. Men systemet er alt for ensidigt. Der bør indføres en vis grad af fleksibilitet i forhold til studietiden, når fordelen er, at man dermed får rettet uddannelserne mere mod de studerendes og virksomhedernes behov: Nemlig beskæftigelse.
For at spænde skruen endnu mere har politikerne med den såkaldte studiefremdriftsreform besluttet, at de studerende skal være tilmeldt de normerede 60 ECTS-points om året. Det er et umuligt og meget ufleksibelt krav, hvis man har fuldtidsarbejde ved siden af. Det betyder, at de studerende på cand.merc.aud. enten må sætte deres karriere i virksomheden på standby, eller også må de – eller virksomheden – betale en stor ekstraregning for en egentlig deltidsuddannelse. Det lyder ulogisk, og det er det også. Det ensidige fokus på at reducere studietiden går dermed ud over andre hensyn, der også er vigtige – først og fremmest de studerendes muligheder for at finde relevant beskæftigelse efter endt uddannelse, men også hensynet til samfundsøkonomien på længere sigt.