Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) holder fælles arrangement om mental sundhed.
Det sker 28. september i tidsrummet kl. 16-17.30.
”Corona-krisen har skabt nye potentielle udfordringer for den mentale sundhed på landets arbejdspladser. Nogle medarbejdere har fx haft det fint med at arbejde hjemmefra, mens det for andre har været en mental udfordring at sidde alene,” siger Hans Jørgen Steffensen, arbejdsmiljøchef i FA.
”Med arrangementet ønsker vi at inspirere og videreformidle erfaringer til arbejdet med mental sundhed i arbejdslivet. Vi vil bl.a. introducere konkrete værktøjer til at skabe bedre mental trivsel i arbejdslivet i kølvandet på corona-krisen,” fortsætter arbejdsmiljøchefen.
Grundet situationen med corona i Danmark holdes arrangementet digitalt via Teams. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig. Læs mere her.
Arrangementet er en del af den løbende indsats i partnerskabet ’Sammen om mental sundhed’.