Jeg vil gerne kvittere Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, for hans indlæg her i Altinget 26. marts med titlen ”Dimittendledigheden skal knækkes”. Det er et problem, der koster dyrt for alle parter: dimittenderne, arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien. Jeg er meget enig i det meste. Men jeg savner, at Lennart Damsbo-Andersen tager tyren ved hornene og fortæller os, hvad regeringen vil ændre for at nå det mål.
Lennart Damsbo-Andersen skriver, at uddannelsesinstitutionerne skal påtage sig et større ansvar for, at deres dimittender kommer i arbejde. Det skal også stå mere klart, hvad man kan bruge en uddannelse til. Endelig skal universitetsuddannelserne være mere erhvervsrettede og praksisorienterede. Jeg er helt enig. Men hvordan mener regeringen, at vi kan nå derhen? Det får vi ingen anvisninger på.
Taxametersystemet skal ændres
Jeg vil gerne hjælpe regeringen med et par forslag, som kan få en faktisk effekt: Taxametersystemet skal ændres, så det giver uddannelsesinstitutionerne et økonomisk incitament til at øge kvaliteten og få deres dimittender i arbejde. I dag giver taxametersystemet snarere uddannelsesinstitutionerne et incitament til at optage flere. En del af taxametertilskuddet bør betinges af, at uddannelsesinstitutionerne opfylder målene i deres udviklingskontrakter, herunder et ambitiøst mål for beskæftigelsesgraden af dimittenderne. Samtidig skal retskravet og studiefremdriftsreformen blødes op, så de studerende får meget bedre muligheder for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedets behov undervejs i studierne. Endelig skal universiteterne forpligtes til langt tættere dialog og samarbejde med aftagerne om optag og indhold på uddannelserne.
Sanktioner mod de unge, der ikke vil flytte efter jobs
Lennart Damsbo-Andersen skriver også, at ledige dimittender skal være bedre til at flytte efter arbejdet. Helt enig, men hvordan skal vi få dem til det?
Det er ikke nok blot at opfordre de ledige dimittender til at flytte efter arbejdet. Rådighedsvurderingen af de ledige i landets jobcentre skal simpelthen strammes op, så der sanktioneres efter reglerne, hvis den ledige ikke er villig til at flytte efter arbejdet. Det gælder også for dimittender.
Jobopslag skaber ikke jobåbninger
Endelig skriver Lennart Damsbo-Andersen, at arbejdsgiverne skal være bedre til at synliggøre de ledige stillinger, når de leder efter nye medarbejdere. Her er jeg til gengæld ikke enig. Arbejdsgiverne slår de stillinger op, som det forretningsmæssigt giver bedst mening at slå op. Og sådan bør det fortsat være. Alt andet vil gå ud over effektiviteten, væksten og antallet af jobåbninger i den private sektor.
Nej, hvis regeringen virkelig vil skabe flere jobåbninger, skal den i stedet arbejde for at sikre erhvervslivet optimale vækstvilkår inden for rammerne af vores blandingsøkonomi. Det vil også give bedst mening for den enkelte ledige dimittend og for samfundsøkonomien.
Så værsgo’ Lennart Damsbo-Andersen – forslagene står til fri afbenyttelse!