Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse, og derfor kan Danmark komme til at mangle faglærte i fremtiden.
Det er baggrunden for, at regeringen torsdag formiddag præsenterede et nyt udspil Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser i fremtiden, der skal styrke landets erhvervsuddannelser.
Regeringens udspil består af 55 initiativer, og der er afsat to milliarder kroner til at gennemføre dem over fire år.
”Udspillet peger bestemt i den rigtige retning. Jeg hæfter mig især ved, at uddannelserne får styrket deres økonomiske rammer, og at der skal ryddes op i bureaukratiet,” siger Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Selv om der er gode takter i regeringens udspil, kan det ikke stå alene i indsatsen for at sikre danske virksomheder tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft, mener Mariane Dissing.
”Også andre dele af arbejdsmarkedet end det faglærte oplever en spirende arbejdskraftmangel. Derfor er det nødvendigt, at vi også får lempet danske virksomheders adgang til relevant udenlandsk arbejdskraft,” siger Mariane Dissing.
Finansuddannelse fortsat vigtig trods faldende optag
Finanssektoren har i de seneste år oplevet et fald i antallet af finansuddannede fra erhvervsskolerne. Fra 2007 til 2017 er optaget af finanselever faldet med 80 procent, viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
”Mange finansvirksomheder efterspørger ikke faglærte finansassistenter i samme omfang som tidligere, fordi kompetencekravene har flyttet sig. Så hverken politikere eller erhvervsskoler skal have skylden for et faldende optag. Det skyldes udviklingen på det finansielle arbejdsmarked,” siger Mariane Dissing, adm. direktør i FA.
Mariane Dissing fortsætter:
”Når det alligevel er vigtigt for os, at erhvervsskolerne uddanner finansassistenter til vores sektor, så hænger det sammen med, at hele forsikrings- og pensionsbranchen fortsat ansætter finanselever. Det gælder også en del pengeinstitutter, især uden for de store byer.”