Karen Ellemann (V) stopper som minister for ligestilling. Hun afløses af Eva Kjer Hansen (V).
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har ifølge Mariane Dissing, adm. direktør, haft et ”rigtig godt samarbejde” med Karen Ellemann.
”Vi har arbejdet sammen om vigtige ligestillingsmæssige emner. Vi har blandt andet samarbejdet om at fremme frivillig barselsorlov til fædre, forebygge seksuel chikane på arbejdsmarkedet og fremme ligestillingen på arbejdsmarkedet for LGBT-personer,” fortæller Mariane Dissing og forsætter:
”I FA har vi været meget glade for samarbejdet med Karen Ellemann, som vi har oplevet som en løsningsorienteret og seriøs samarbejdspartner, der har blik for virkeligheden ude i virksomhederne. Jeg er sikker på, at Eva Kjer Hansen viderefører det gode samarbejde.”
Officielt er Eva Kjer Hansen minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.