I sit høringssvar til Finanstilsynets udkast til lovforslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder, påpeger Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) en række uklarheder.
”Vi er grundlæggende enige i, at der er behov for at se nærmere på reguleringen af ansvarsgrundlaget, men vi mener, at der er alt for mange uklarheder i det udkast, som tilsynet er kommet med,” siger Jakob Cohr Arffmann, advokat i FA, og fortsætter:
”Som vi læser udkastet, lægger tilsynet fx op til at dele af lovforslaget skal gælde med tilbagevirkende kraft, hvilket altid er betænkeligt. Samtidig er der usikkerheder om virksomhedernes forpligtelser i forhold til at tilbageholde eller indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser.”
I høringssvaret har FA alene forholdt sig til de arbejds- og ansættelsesretlige forhold, som lovforslaget omhandler. De øvrige forhold har Finans Danmark og Forsikring & Pension kommenteret på.
Lovforslaget skal udmønte den politiske aftale om lempelse af fit- & proper-regler og skærpet ansvarsvurdering, som blev indgået i juni. FA lavede på det tidspunkt en større gennemgang af aftalen, som kan læses i artiklen nedenfor.
Læs også:
Politisk flertal for aftale om lempelse af fit & proper regler og skærpet ansvarsvurdering
Læs artiklen her