Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Forsikringsforbundet er enige om at forlænge den fælles corona-aftale.
Aftalen, der skulle være udløbet 31. august, løber nu frem til og med 31. oktober.
I den forlængede version af aftalen er følgende dog fjernet:
- Muligheden for at afvise udbetaling fra timebanken
- Formuleringen om anvendelse af ferielovens § 15 om forkortet ferievarsel, trepartsaftalen og lønkompensationsordningen.
”Vi har de seneste uger set, at COVID-19-smitten er blusset op forskellige steder i Danmark. Derfor er det vores vurdering, at virksomheder og medarbejdere fortsat har brug for den ekstra fleksibilitet, der ligger i aftalen. Det er Forsikringsforbundet enige med os i,” siger Claus Ryde, seniorkonsulent i FA.
Den oprindelige aftale blev indgået 27. marts. Det er anden gang, aftalen forlænges.
Læs aftalen her (kræver log ind)