Som et led i det nye udspil, Danmark kan mere III, foreslår regeringen at forkorte halvdelen af de danske kandidatuddannelser fra to år til et enkelt og gøre dem mere erhvervsrettede.
Reformen forventes at skabe et provenu på to milliarder kroner årligt, hvoraf én milliard tilbageføres til at øge kvaliteten på universitetsuddannelserne, og én milliard kroner tilføres undervisningsområdet generelt, bl.a. velfærdsuddannelserne, erhvervsskolerne og folkeskolen.
I Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er underdirektør Nadeem Farooq som udgangspunkt positiv.
”Alt for mange uddannelser er i dag afkoblet erhvervslivet. Derfor er det bestemt positivt, at regeringen vil skabe et bedre match mellem uddannelserne og erhvervslivet. Jeg er dog ikke sikker på, at halveringen af kandidatuddannelsernes længde er den rigtige vej. Det ser vi frem til at drøfte nærmere med regeringen,” siger Nadeem Farooq, der understreger, at han er betænkelig ved, at universiteterne reelt mister en milliard kroner:
”Det er vigtigt, at velfærdsuddannelserne får tilført flere midler. Det kan alle se. Men vi er skeptiske overfor, at det bl.a. sker via besparelser på universiteterne, fordi det alt andet lige vil ramme kvaliteten.”
Regeringen foreslår også at udvide muligheden for erhvervskandidatuddannelse til alle uddannelser og gøre ordningen mere fleksibel end i dag.
”Det bakker vi fuldt op om. Erhvervskandidatuddannelser er netop meget erhvervsrettede, fordi den studerende indgår i en vekselvirkning mellem uddannelse og virksomhed. Vi har længe talt for, at mulighederne for erhvervskandidatuddannelser skal bredes ud, så det er bestemt positivt,” siger Nadeem Farooq.
Regeringen vil nu nedsætte et såkaldt reformudvalg, der bl.a. skal kigge på, hvilke kandidatuddannelser der skal reduceres til ét enkelt år.