Der er mange gode takter i Socialdemokratiets nye vækstudspil, lyder det fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), der dog efterlyser en indsats for opkvalificering af vidensintensive medarbejdere.
”Det er helt afgørende, at vi får mere luft under det økonomiske opsving. Og det vil mange af tiltagene i udspillet utvivlsomt medvirke til, hvis de bliver til virkelighed,” siger Mariane Dissing, adm. direktør i FA, og fortsætter:
”Men det er helt afgørende, at virksomhederne har adgang til tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, hvis vi for alvor skal løfte opsvinget. Det handler ikke mindst om opkvalificering af hele arbejdsmarkedet, og her synes jeg, at Socialdemokratiet overser det vidensintensive arbejdsmarked i deres ellers erhvervsvenlige udspil.”
Læs udspillet fra Socialdemokratiet her