Sidste år lancerede Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) det digitale opslagsværk, Konsulenten. Opslagsværket gør det nemt og hurtigt for FA’s medlemsvirksomheder at finde svar på arbejds- og ansættelsesretlige spørgsmål.
Konsulenten bliver løbende opdateret af FA’s jurister, og det er muligt at få besked direkte i sin indbakke, når Konsulenten er blevet opdateret.
Tilmeld dig ’Opdateringer fra Konsulenten’
Konsulenten er inddelt i hovedemnerne: Ansættelse og vilkår, ansættelsesforholdets ophør, arbejdsmiljø, arbejdstid, fagligt system, ferie og frihed, løn, pension og forsikringer, persondata, politikker, sygdom og sygeløn, uddannelse og udvikling.