Finanssektoren har gennem mange år haft en plads i EVA’s repræsentantskab, hvor vi har haft mulighed for at påvirke, hvad og hvornår EVA skulle evaluere på uddannelsesområder af særlig interesse for sektoren. Den mulighed ser vi ud til med miste, hvis evalueringer af uddannelsesområdet lægges over i VIVE, hvor arbejdsmarkedets parter ikke er repræsenteret. Desuden har VIVE hidtil ikke vist interesse for de videregående uddannelser, som er meget centrale for finanssektoren.
I høringssvaret har Finans Danmark derfor beklaget forslaget om at nedlægge EVA og anbefalet, at det i forbindelse med overflytningen af EVAs opgaver til VIVE gøres meget eksplicit, at videregående uddannelser er et prioriteret område, og at det sikres, at der i VIVE-regi etableres et forum, hvor arbejdsmarkedets parter, herunder Finans Danmark, får mulighed for at blive hørt og få indflydelse i forhold til VIVEs planer for analyser og evalueringer inden for undervisnings- og uddannelsesområdet.
Læs hele høringssvaret herunder.