Overenskomstresultatet, som Finansforbundet og FA forhandlede sig frem til tidligere på måneden, bliver nu ophøjet til gældende overenskomst for de kommende tre år. Det står klart efter, at et flertal af de afgivende stemmer ved forbundets urafstemning har stemt JA til overenskomsten.
Spørgsmål til overenskomsten
Har I spørgsmål til den nye overenskomst, så sidder FA klar til at hjælpe på telefon 3391 4700 mandag til torsdag fra kl. 8.30 til 16.30 og fredag fra kl. 8.30 til 16.00. I er også velkommen til at skrive til os på fa@fanet.dk.
”Det er jeg naturligvis glad for. Der er tale om en overenskomst, som sikrer en fornuftig lønudvikling og som samtidig peger ind i fremtiden og understøtter sektorens konkurrenceevne. Med andre ord kan begge parter se sig selv i aftalen. Derfor er det positivt, at vi nu i fællesskab kan gøre den til virkelighed,” siger Mariane Dissing, adm. direktør i FA.
Stemmeprocenten var i alt på 71,6 procent. Ud af dem havde 95,4 procent stemt JA og 4,2 procent NEJ, oplyser Finansforbundet.
Læs også: Ny overenskomstaftale på plads for 43.000 finansansatte