Finansforbundet har på sit landsmøde valgt ny formand og næstformand.
Ny formand er Dorrit Groth Brandt, mens ny næstformand er Jakob Thorgaard.
I Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) ser Nicole Offendal, adm. direktør, frem til samarbejdet.
”Jeg kender både Dorrit og Jakob som ambitiøse, ordentlige og dygtige mennesker. Jeg er helt sikker på, at vi får et stærkt og godt samarbejde,” siger hun.
Dorrit Groth Brandt afløser Kent Petersen på formandsposten, mens Jakob Thorgaard afløser Michael Budolfsen på næstformandsposten. Steen Lund Olsen fortsætter som næstformand.
Dorrit Groth Brandt er tidligere formand for Finansforbundet i Nordea, mens Jakob Thorgaard er tidligere formand for Finansforbundet Kreds Nord og Kreds Vest.