Finansforbundets medlemmer har stemt JA til den nye overenskomst mellem forbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Det står klart efter, at resultatet af forbundets urafstemning om overenskomstforliget blev offentliggjort tirsdag.
Tæt på 71 procent af de stemmeberettigede medlemmer i Finansforbundet valgte at gøre brug af deres stemmeret. Af dem stemte 94 procent JA til overenskomsten.
I sidste uge sluttede urafstemningen blandt Forsikringsforbundets medlemmer. Også her blev resultatet et JA.
Dermed gælder begge overenskomster fra 1. april 2020.
Emner: